153 / 219
Københavns byvåben i lyset a f begivenhederne 1658-1660
151
giver det en unik karakter. Det stærkt udvidede våbens udseende var udtryk
for stadens ambition og en politisk betinget reaktion fra kongens side. Stats
magten havde behov for at vise staden København særlig velvilje og benyttede
hertil heraldikkens prestigefyldte symbolik.
Løver, hjelme og faner leder samtidig tankerne hen på den form, hvori
relativt selvstændige tyske rigsstæder på den tid førte deres våben. Hamburgs
tre tårne blev fra 1400-tallets slutning gengivet i skjold og i perioder kombi
neret med det holstenske våbenmærke, nældebladet, idet byen fra 1110 hørte
til schauenburgernes område. Senere hævdede danske konger i deres egen
skab af hertuger af Holsten at have højhedsret over Hamburg. Fra 1594 ses
der en trallehjelm på skjoldets overkant og med schauenburgernes faner og
påfuglefjer som hjelmtegn. I 1510 var Hamburg blevet en fri rigsstad, hvilket
betød, at byen hørte direkte under den romersk-tyske kejser. Fra 1640’erne
blev Hamburgs våbenskjold regelmæssigt holdt af to løver. Også Liibeck, der
allerede i 1226 var blevet en fri rigsstad, havde fra slutningen af 1500-tallet to
løver som skjoldholdere. På skjoldet hvilede en trallehjelm, der i begyndelsen
bar en bøjlekrone og senere en åben krone.12Disse rangattributter understre
gede rigsstædernes selvfølelse og relative uafhængighed.
De hjelme, man siden heraldikkens opståen i middelalderen plejede at
gengive over våbenskjolde, svarede længe til de faktisk anvendte typer. I takt
med, at turneringerne efterhånden blev afholdt i forskellige former, udvikle
des den oprindelige tøndehjelm til stikhjelmen, der egnede sig til kamp på
lanse. Til turnering med sværd udviklede man trallehjelmen. Retten til at del
tage i turneringer blev efterhånden mere og mere eksklusiv, dvs. forbeholdt
adelen. Man endte med at betragte trallehjelmen som en særlig adelig hjelm,
’’åben adelig turnerhjelm”, som den kaldtes. I sit heraldiske værk illustrerede
en forfatter, at stikhjelmen var et ikke-adeligt tegn, mens trallehjelmen var
reserveret adelen. Det gjorde han ved at afbilde våbenet for en person, der
først havde fået et våbenbrev af kejseren, hvilket ikke indebar adelig status, og
senere blev adlet med det samme
våben.ljI første fase var skjoldet forsynet
med en stikhjelm og i anden med en trallehjelm.
I løbet af 1600-tallet udkom der en række, især franske, værker, som me
get indgående beskæftigede sig med heraldiske rangattributter. Forfatterne
opstillede skemaer med graduerede kroner og hjelme.14 Kroner lukket for
oven med bøjler var fornemmere end kroner uden bøjler. Ved hjælp af et for
skelligt antal palmetter og perler kunne de åbne kroner varieres svarende til
diverse adelsgrader fra betitlet til ubetitlet adel. Hvad hjelmene angår, anså
teoretikerne en hjelm med lukket visir for at rangere lavere end en hjelm med
traller, og for suveræne fyrster foreskrev de en hjelm med helt åbent visir.
Også hjelmens position —stillet en face var det fornemste, skråtstillet mindre