Previous Page  149 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 149 / 219 Next Page
Page Background

8 Københavns byvåben

i lyset af begivenhederne 1658-1660

N ils G . B a r t h o l d y

I Københavns segl fra 1200-tallet ses tre tårne, der hentyder til Absalons borg.

Det midterste tårn udgør en del af en kirkebygning inde i borgen. Korset

øverst på dette tårn er samtidig det kors i omskriften, der traditionelt mar­

kerer det sted, hvorfra denne skal læses. De to andre tårne skal opfattes som

en del af borganlæggets ydre forsvarsværk. Det, der ses i seglet, har ikke nød­

vendigvis svaret til bygningernes faktiske udseende, men er snarere et abstrakt

udtryk for, at der er tale om en borg. Tårnene ledsages foroven af en stjerne

og en halvmåne. Under tårnene ses bølger.1 Også andre byer brugte siden

middelalderen segl med tre tårne som f.eks. Helsingborg, hvor det midterste

tårn med kors ligeledes repræsenterer en kirkebygning. Noget tilsvarende ses

i Hamburgs segl, der kendes aftryk af fra 1200-tallet.2

I løbet af 1500-tallet blev der i Københavns segl gengivet tre fritstående

tårne over bølger og med en stjerne og en halvmåne foroven. Det midterste

tårn kan efterhånden ikke længere tolkes som hørende til en kirkebygning,

for fra slutningen af 1500-tallet er der et faldgitter i midtertårnets portåbning.

Med undtagelse af et segl fra 1400-tallet, hvor tårnene etc. ses i et skjold, blev

motivet gengivet frit i seglfeltet, som det var normalt i bysegl.3 De tre tårne

er lige til nutiden blevet betragtet som byens mærke,4 og de tre tårne i de kø­

benhavnske sølvsmedemestres produkter som betegnelse for deres lødighed

kendes fra 1608.

I 1660 indførtes enevælden i Danmark-Norge på baggrund af de nyligt

overståede krige med Sverige, hvori Københavns indbyggere havde lagt stor

tapperhed for dagen. I økonomisk henseende indtog en del københavnske

borgere på denne tid en meget stærk kreditorstilling over for kongen og det

gamle adelsaristokrati. Dette var stærkt medvirkende til, at staden København

og det indtil 1674 selvstændige Christianshavn, som Christian 4. i 1639 hav­

de givet et våben med et tårn med trekronersymbolik og Dannebrogsflag, fik

vidtgående privilegier.