144 / 219
142
Leon Jespersen
når en række rangforordninger under den tidlige enevælde blev udstedt net
op den 11. februar.42 Med enevældens indførelse ophævedes standsbegrebet
ikke, men det blev indstøbt i ranghierarkiet, hvor det væsentlige var, hvilken
funktion man udførte.
Stormen på København blev en katalysator for en række længerevaren
de strukturændringer, som her blandt andet er fulgt tilbage til 1620erne.
Stormen på København blev en krumtap i udviklingen. Før stormen havde
kredse i borgerstanden sat spørgsmålstegn ved det eksisterende stænder- og
privilegiesamfund. Når adelen ikke længere kunne fastholde sin fortrinsstil
ling, kunne det skyldes ydre og/eller indre årsager, som nævnt i indledningen.
Resultatet blev, at dens forsvarsfunktion, der begrundede adelens privilegier,
ikke nød almen anerkendelse, og at uadelige opfyldte forudsætningerne for
bestridelse af de embeder og funktioner, adelen havde fortrins- eller eneret til.
Og endelig at borgerne i 1659 udførte adelens privilegiebegrundede funkti
on. Samtidig kunne storkøbmænd levere varer og likvid kapital, når, hvor og
i den form, kronen ønskede det, for at holde det civile og militære apparat i
gang.
Efter deres forsvar af hovedstaden havde Københavns borgere magt til at
afpresse regeringen privilegier, der slog hul i adelsvælden, men det lykkedes
dem ikke at realisere de politiske privilegier. Efter enevældens indførelse fik
adelen, den københavnske borgerstand og nu også de kongelige betjente nye
privilegier, men de tilkæmpede politiske rettigheder var nu illusoriske. På en
underfundig måde er den københavnske privilegiesag udtryk for borgerstan
dens magt og afmagt.