141 / 219
Den københavnske p rivilegiesag og 1600-tallets strukturændringer
139
de i efteråret 1660, hvor borgerne blandt andet udtalte, at de håbede at for
nemme frugten af friheden i stedet for den ufrihed, de indtil nu havde følt.
Det stod klart for Københavns borgere, at de kun kunne realisere deres
privilegier i et nødtvunget samarbejde med øvrige stænder. Med det politiske
dødvande i sommeren 1660, der hindrede København i at realisere privile
gierne, og de misundelige provinsbyers ønske om tilsvarende begunstigelser,
var kimen lagt til borgerstandsfraktionernes samarbejde under stændermø
det i 1660 og til den juridisk uholdbare, men socialt forståelige koalition ”de
konjugerede under Københavns frihed”, som vi møder i de samtidige kilder.
I flere borgerstandsindlæg fra stændermødet skitseres en stænderforfat
ning. Man diskuterede privilegiesystemets grundlag samt en omorganisering
af statsfinanserne. Privilegiesystemet blev set som en hindring for en mere
rationel udnyttelse af kronens ressourcer. For eksempel skulle kronens len
forpagtes til højest bydende uanset stand, og den meritokratiske tanke om
besættelse af embeder ud fra kvalifikationer uanset stand blev også luftet.
På stændermødet i 1660 blev der formuleret et stort reformforslag i den
samlede borgerstands navn, men ganske symptomatisk blev det aldrig over
leveret. De sjællandske købstæder stod formentlig bag ét udkast, fynsk-jyske
købstæder bag et andet, ligesom København synes at stå bag et tredje.40 For
skellene var åbenbart for store til fælles fodslag. Når nogle borgerstandsforslag
rummede krav om, at ingen skulle benådes med særlige privilegier, var det
ikke - som man umiddelbart kunne tro - rettet mod København, men mod
særlige grupper i de enkelte bysamfund: såsom apotekere, statsleverandører
og kongelige betjente. Geografisk og socialt hvilede den københavnske privi
legiesag på et smalt fundament. En lille kreds af københavnske storkøbmænd
formåede at få opfyldt nogle i hovedsagen økonomiske krav. Derimod var
borgerstanden såvel i København som på landsplan for splittet og svag til at
realisere ønskerne om en stænderforfatning. Privilegiesagen afspejler borger
standens magt og afmagt.
Konklusion
Første halvdel af 1600-tallet oplevede nogle gennemgribende strukturæn
dringer, der underminerede adelsvældens grundprincipper. Ændringerne på
virkede både forholdet mellem stænderne og inden for de enkelte stænder.
Både adel- og borgerstanden oplevede en polarisering med voksende sociale
distancer mellem top og bund, hvor standsbegrebet var blevet en stadig mere
hul fællesnævner. Det så man blandt andet i luksuslovenes graduering af for
bruget.41 Også fordelingen af kvalifikationer gik på tværs af stænderskellene,
så en fordeling af pligter og rettigheder —herunder karrieremuligher —ud fra
fødselskriteriet forekom stadig mere urimelig. Tanken om, at man ikke var