145 / 219
Den københavnske privilegiesag og 1600-tallets strukturændringer
143
Henvisninger
1 Jf. f.eks. Arild Huitfeldt: Danmarckis Rigis Krønicke, Christian III.s Historie, 1596/1976,
fortalen, upagineret.
2 Københavns privilegier 24. marts 1659 og de forudgående privilegieandragender er trykt
i: Oluf Nielsen (udg.): Kjøbenhavns Diplomatarium. Samling af Dokumenter, Breve og
andre Kilder til Oplysning om Kjøbenhavns ældre Forhold før 1728 bd. I, 1872, s. 683-
704.
3 Statuskonsumption og symbolsk magt er i nyere forskning især knyttet til Pierre Bourdieus
navn, men spørgsmålet blev (under en anden synsvinkel) for ca. 100 år siden behandlet af
Thorstein Vebien: The Theory of the Leisure Class, 1899, og Georg Simmel: Fashion, In
ternational Quarterly 10,1904, s. 130-155. På dansk grund er statuskonsumption bl.a. un
dersøgt af E. Ladewig Petersen: Conspicuous Consumption: The Danish Nobility of the
Seventeenth Century, Kwartalnik Historii Materialnej XXX: 1,1982, s. 57-65; Leon Jespe
sen: Statuskonsumtion og luksuslovgivning i Danmark og Sverige i 1600-tallet - en skitse,
i Sten Ake Nilsson & Margareta Ramsay (red.): 1600-talets ansikte. Symposier på Krap-
perups borg 3, 1997, s. 169-195; samme: Adel, hof og embede i adelsvældens tid, i Per In-
gesman & Jens Villiam Jensen (red.): Riget, magten og æren. Den danske adel 1530-1660,
2001, s. 372-385; samme: Forbrugsbegrænsninger i 1500- og 1600-tallet. Told, skat og
forbrug. Zise. Told- og SkattehistoriskTidsskrift, 2002:2, s. 72-78; Bi Skaarup: Bryllupper
i renæssancens København. Historiske Meddelelser om København 1993, s. 130-145.
4 Anders Mathiesen Hjørring: Leyres Politie, 1661, s. 120.
5 Villads Christensen: Belejringen 1658-60 og Københavns Privilegier. Historiske Medde
lelser om København, 1909, s. 1-46; Oluf Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse.
Femte Del: Kjøbenhavn i Aarene 1660-1699, 1889.
6 Jf. n. 35 ndf.
7 C.O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660. Kritiske Studier over Kilder ogTradi
tion, 1936/1971, s. 31.
8 Johan Jørgensen: Det københavnske patriciat og staten ved det 17. århundredes midte.
Skrifter udgivet af Det Historiske Institut ved Københavns Universitet bd. I, 1957; samme:
Rentemester Henrik Müller. En studie over enevældens etablering i Danmark, 1966.
9 Niels Slange: Kong Christian den Fierdes Historie bd. I, 1749, s. 203f.
10 I 1604 frarådede rigsrådet - måske aftaktiske grunde - ny beskatning affrygt for oprør. Kr.
Erslev (udg.): Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie bd.
I, 1883, s. 127 (27.8.1604).
11 Hele borgerrøret blev for et par menneskealdre siden behandlet af Rudi Thomsen: Den jy
ske Borgerbevægelse 1629. Historisk Tidsskrift 11. Rk. I, 1944-1946, s. 602-654.
12 Materialet til borgerrøret 1629 er aftrykt i P.F. Suhm: Borgerstandens Besværinger og For
slag, før Souverainitetens Indførelse, I. Den jydske Borgerstands Besværinger over Adelen i
Christian den IVdes Tid, i P.F. Suhm: Nye Samlinger til den Danske Historie bd. I, 1972,
s. 197-221; Kr. Erslev (udg.): Aktstykker bd. II, 1887-1888, s. 202-210.
13 Det følgende om borgernes synspunkter i 1629 bygger især på Leon Jespersen: Ryresolutio
nen og den jyske borgerbevægelse 1629, Historie, Ny Række bd. 17:1, 1987, s. 1-34, og på
et foredrag holdt i Finland 2007.
14 Erslev: Aktstykker bd. II, s. 205 (2. sept. 1629).
15 Leon Jespersen: The Constitutional and Administrative System, i samme (red.): A Revolu
tion from Above?, 2000, s. 72-76, 153-158; Povl Bagge: Bidrag til den sociale menneske
vurderings historie i Danmark under enevælden. Historisk Tidsskrift 11. rk. bd. 3, 1950-
1952, s. 649-691.
16 E. Ladewig Petersen: Dansk social historie bd. III: Fra standssamfund til rangssamfund
1500-1700, 1980, s. 267.