140 / 219
138
Leon Jespersen
deres privilegier respekteret, 3) at de ikke ville være underlagt borgernes juris
diktion og myndighed og heller ikke være med til at bære deres byrder, hvis
de ikke drev borgerlig næring. 4) De var utilfredse med at være udelukket
fra, men samtidig underlagt en borgerrepræsentation og samtidig blive pålagt
samme byrder som borgerne. De ønskede del i de nye privilegier, som de var
blevet udelukket fra, på lige fod med borgerne, så de fik deres egne 32 mænd,
der ved siden af borgernes, gejstlighedens og de kongelige betjentes kunne
mødes med konge og råd. Som det var nu, havde borgerne taget monopol på
politisk repræsentation. Renteskriverne var således ikke i tvivl om, at det var
borgerne, der udelukkede dem fra privilegierne.
Københavns privilegier og borgerstanden 1 6 5 9 - 1 6 6 0
Når der gik næsten et år fra kongens løfter om privilegier til deres indfrielse,
skyldtes det især kongens og rådets manglende interesse. Privilegierne blev af
tvunget en modvillig regering i en tvangssituation. For rådet var situationen
særlig prekær. Ifølge håndfæstningen skulle rådet have 23 medlemmer, men
i efteråret 1658 havde kongen afslået at udnævne nye råder, så længe landet
var besat, og der ikke kunne afholdes valg til rådsposterne. Kongen forbigik
desuden rådet i vigtige, politiske beslutninger. På samme tid tolkede borgerne
deres foreløbige privilegier som rummende et vist lokalt selvstyre, adgangsret
til kongen og indflydelse på sager, der vedrørte byen og riget. I denne situa
tion kunne rigsrådet vanskeligt acceptere borgerstandens vidtgående, politi
ske krav, og hvad der mindede om borgerlige rigsråder, når deres egen forfat
ningssikrede størrelse og indflydelse var undermineret. I 1660 manglede der
ikke mindre end 10 råder.
Når kongen udskød at besætte tomme pladser i rigsrådet, måtte dette ud
skyde ordningen af Københavns stilling til efter krigen. Derfor anbefalede
det i november 1658 en foreløbig ordning under krigen, hvor alle stænder
og grupper i den belejrede by fik ret til at drøfte øjebliksbestemte problemer,
mens det mere principielle spørgsmål om borgerstandsindflydelse skulle dis
kuteres efter krigen i forbindelse med udformningen af en en samlet stænder
forfatning, hvor magtbeføjelserne skulle afklares. Også i kongens foreløbige
privilegier august 1658 udskyd han en endelig ordning af byens politiske stil
ling til fredstid.
Kongens indfrielse af privilegieløfterne tydede ikke på nogen særlig inte
resse i privilegiesagen. Efter stormen på København og udstedelsen af hoved
stadens privilegier 24. marts 1659 og af artiklerne for de 32 mænds virksom
hed i september 1659, var der stille om hovedstadens nye stilling. Københav
nerne var utilfredse med passiviteten, og der udfoldede sig i sommeren 1660
en hed debat mellem dem og kongen forud for det skelsættende stændermø