136 / 219
134
Leon Jespersen
Kun tre uger efter udstedelsen af privilegierne den 24. marts 1659 udpegede
magistraten et valgkollegium, der atter skulle udvælge 32 mand - men som
valgte 36 - til det tidligere omtalte borgerudvalg. Underskriverne af de for
skellige privilegiehenvendelser kom i udpræget grad fra bestemte bykvarterer,
og såvel valgkollegiets som borgerudvalgets sammensætning svarede ret nøje
til initiativtagernes (tabel 1). Men da der er iøjnefaldende sociale forskelle på
kvartererne ligesom bestemte erhverv endda dominerede enkelte gader, må
aktørernes skæve fordeling på kvartererne relateres til disses økonomiske og
befolkningsmæssige forhold (tabel 2).
Procentvis udgjorde fattigbefolkningen en stor del af Købmager, Klæ
debo, Vester og Nørre kvarter, medens Strand, Øster, Frimands og Snarens
kvarter rummede mange velstående. Svarende til deres økonomiske betyd
ning var Strand, Snarens, Frimands og Øster kvarter talstærkt repræsenteret
blandt underskriverne af privilegiehenvendelserne og i borgerudvalget (de 32
mand). Det fattige Købmager kvarter, som ligeledes var godt repræsenteret,
falder uden for mønsteret, men bydelen var den folkerigeste.
Underskrivernes personlige, økonomiske forhold kan være vanskeligere at
udrede, og her skal kun gives en grov karakteristik. Blot en overfladisk gen
nemgang af grundtaksationen fra sommeren 1661 røber, at hovedparten af
underskriverne ikke alene var ejendomsbesiddere - og derved skilte sig ud
fra den store gruppe af lejere - men desuden ejede flere og højttakserede
ejendomme. Det samme indtryk giver en liste fra årsskiftet 1659-1660 (her
henført til januar 1660), hvor hver enkelt husstands indkvarteringsbyrder
afspejler husstandens økonomiske formåen efter rodemestrenes skøn (tabel
3). Over 3/4 af underskriverne genfindes i listerne, og deres indkvarterings
byrder afslører, at det ikke blot var de mest velstående kvarterer, men tillige
de mest velhavende inden for hvert kvarter, der stod bag privilegiesagen. I
Strand kvarter udgjorde underskriverne 1/4 af de borgerlige husstande, men
bar 2/3 af byrderne, i Snarens og Frimands kvarter bar de lidt over halvdelen
af byrderne.
Vi genfinder ca. 1/6 af underskriverne blandt statskreditorerne i
Bilantz
1660,
en liste over statens kreditorer omkring enevældens indførelse. De hav
de samlede fordringer på 200.000 rd. eller 1/6 af de københavnske borgeres
tilgodehavender på 1.1 -1.2 mill. rd. Men opfattelsen af privilegierne som be
tingelserne for samarbejdet mellem patriciatet og kongemagten understøttes
af, at større kreditorer som Jens Lassen og Henrik Müller med fordringer på
tilsammen 500.000 rd. agerede i kulissen. Og generelt er resultatet med til at
understrege underskrivernes høje, sociale position.
Konjunkturudvikling og økonomisk omfordeling via offentligt forbrug
og skatter resulterede dels i en geografisk ulige fordeling, dels i en uddybning