133 / 219
Den københavnske p rivilegiesag o g 1600-tallets strukturændringer
131
I perioden mellem Københavnsfore
løbigeprivilegier i august 1658 og de
privilegier, der blev udstedt den 24.
marts 1659, foregik der en rakke
forhandlinger. Der er bevaret et stort
antal kladder f a forhandlingerne,
og de mange andringer - overstreg
ninger, rettelser og tilføjelser - giver
etgodt indtryk a f deforskellige syns
punkter, der kom til udtryk. (Rigsar
kivet, Danske Kancelli B 56, Kon
cepter og indlag til Sjallandske Regi
stre 1659. Foto: LeonJespersen).
omfatte, hvornår hovedstadens politiske privilegier skulle træde i kraft, samt
hvem i bysamfundet der skulle omfattes af privilegierne.j5 Det er disse træk,
der skal eksemplificeres og diskuteres i det følgende, men først en karakteri
stik af dette materiale fra efteråret 1658 til foråret 1659.
Karakteristikken må blive generel, for materialet er både omfangsrigt og
noget uoverskueligt; det rummer mange overstregninger, tilføjelser i marge
nen og andre rettelser. Det findes i Danske Kancelli og må være nedfældet
i kancelliet, flere med oversekretær Otte Krags hånd. Nogle af de tilføjede
synspunkter må stamme fra regeringen andre fra de københavnske borgere,
så udkastene afspejler formentlig de forhandlinger, der førtes mellem parter
ne, altså skiftende situationsbilleder.
Det står klart, at det var tyske byers rigsumiddelbarhed - specielt Danzig
- der var forbilledet, og i flere privilegieudkast fra omkring november 1658
ses hovedstadens indflydelse på, hvad "riget til bedste delibereres kan”, som
det noget vagt blev lovet den 10. august, konkret udlagt som borgerindfly
delse på lovgivning, beskatning og udenrigspolitik. Sidstnævnte omfattede
mere præcist krigserklæring samt indgåelse af traktater og alliancer. Mens