129 / 219
Den københavnske privilegiesag og 1600-tallets strukturændringer
127
Flådeværftet på Bremerholm var landets største arbejdsplads. Sammen med jlådehavnen og tilhørende
forsyningsbygninger (som Tøjhuset og Provianthuset) dannede det rammen om et stort befolkningselement
a fikke-borgere i det københavnske bysamfund, der gav anledning til en række konflikter. Udsnit a fstik
fra 1611 a f Jan Dirksen efter maleri a f Jan van Wijk.
vedstadens indbyggere havde afvist det svenske stormløb mod København og
dermed afværget Karl 10. Gustavs forsøg på helt at udslette Danmark som
selvstændigt land.
Sagen om Københavns privilegier begyndte ikke i 1657, da de svenske
tropper nærmede sig byen, men i 1650. I skriftet
Anonymi concilium, givet
Kong Frederik den tredie om arverettigheden til Norge at maintenere,
der synes
forfattet 1648-49, opridsede den anonyme forfatter en omfattende plan for
kongens erhvervelse af arveretten til Norge.j2 Blandt andet skulle Køben
havns borgerskab vindes for tanken, da hovedstadens borgere var toneangi
vende for den samlede borgerstand. Midlet hertil var nye privilegier for ho
vedstaden.
Frederik 3. fulgte rådet, for i 1650 foreslog han nye privilegier for Køben
havn. Sagen gik imidlertid i stå, fordi hovedstaden samtidig proteterede over
en øl- og vinaccise, der skulle finansiere udrustningen af flåden, men som vil
le ramme borgerne uforholdsmæssigt hårdt. Når man ønskede at blive frita
get for indkvartering af hofjunkere, soldater med mere, at alle skulle bidrage
efter evne, fordi forsvaret var til gavn for alle, var der her slået en tone an, der
skulle lyde igen otte år efter. Hovedstadens borgmestre og råd måtte i 1650