124 / 219
122
Leon Jespersen
forskning blev karakteriseret som ’’revolutionær”.1 Materialet fra det jyske
borgerrøre foreligger i senere, delvist forskellige afskrifter, men er over én kam
blevet anset for troværdigt, selv om det også giver forklaringsproblemer med
hensyn til begivenhedsforløbet.12 Problemet er dels at skelne mellem, hvad
borgerne udtalte i 1629 og senere, dels hvad borgerne
kunne
udtrykke, og i
hvilken grad der var tale om selvcensur. Fundet af, hvad der formentlig er en
afskrift af den endelige resolution på mødet i Ry 1629, giver mulighed for
en tolkning, hvor borgerstandens mere radikale synspunkter må henføres til
slutningen af 1630erne, mens kravene i 1629 (tilsyneladende) var mere mo
derate.
De jyske købstæder ønskede lettelser, der skulle fremme deres handel, men
frem for alt, at det funktionelt begrundede stænder- og privilegiesamfund
blev respekteret, så andre stænder ikke drev handel i strid med borgernes pri
vilegierne. Borgernes tilsyneladende ’’konservative”, tilbageskuende program,
med en tilbagevenden til en oprindelig - og idealiseret - fortid, rummede
ikke blot en kritik af adelen for at krænke borgernes privilegier, men også et
angreb på adelens udøvelse af sine privilegier - og på selve adelsprivilegierne.
Ifølge borgerne greb adelen ind i deres handel og hindrede dem i at få deres
tilgodehavender, fordi adelsgods, som de havde fået udlagt, skulle afhændes
inden for et år, og for den pris man kunne få. Trods borgernes forsvar for det
eksisterende privilegie- og stændersamfund, finder vi her et angreb på adelens
godsprivilegier, ligesom adelens forsvarsmonopol blev antastet. En ting er, at
borgerne ønskede et landeværn af alle unge mænd mellem 16 og 50 år i køb
stæderne og på landet, dvs. inklusive adelens, men også at disse skulle ekscer-
ceres af indfødte officerer, ’’baade af adel och andre”.14Det var en tanke, der
stred mod den eksisterende samfundsorden, og ved netop at kræve del i ud
øvelsen af forsvarsfunktionen, rokkede man også ved grundlaget for adelens
fortrinsstilling og hele privilegiesamfundet.
Den meritokratiske tankegang er behandlet andre steder, så her skal blot
gives et rids.15Under den danske adelsvælde blev man født ind i en stand med
tilknyttede rettigheder og pligter. At bevæge sig fra en stand til en anden var
nærmest en umulighed, og det danske stændersamfund er rammende blevet
sammenlignet med det indiske kastesystem, hvor mobilitet på tværs af grup
peringerne er en umulighed.16Meritokrati indebar omvendt, at man ikke var
noget i kraft af fødsel - som den danske adelsvælde byggede på - men at man
først blev noget i kraft af (tilegnede) kvalifikationer. Men hvor langt gik kri
tikken af det eksisterende privilegiesystem? Kravet om uadelige på militære
poster rummede en antastelse af selve samfundsordenen.
Adelen reagerede imidlertid voldsomt, men gtilsyneladende sent på bor
gernes kritik, og lederne blev i 1632 kaldt til en kammeratlig samtale: men