127 / 219
Den københavnske p rivilegiesag o g 1600-tallets strukturændringer
125
udgaven af
Danmarks Riges Krønike
(genudgivet 1652) og flere portrætter af
adelige til mindeblade og ligprædikener.24 Samarbejdet med maleren Abra
ham Wuchters resulterede blandt andet i 17 kobberstik af periodens rigsrå
der.
Standardiseringen med hensyn til mål, underskrift og komposition viser,
at der var tale om en serie og ikke om private bestillingsarbejder.25 Det er
vanskeligt at tidsfæste serien nøjagtigt, men Wuchters forevigede åbenbart de
råder, der sad fra 1656. Omvendt gik arbejdet allerede i stå netop i 1658. Bil
ledernes undertekster med de portrætteredes lensbesiddelser peger ligeledes
på årene 1656-58. Efter Peder Reedtz' optagelse i rådet i 1656 blev der først
udnævnt råder i 1660, og ingen af dem er med i serien. 26Der er blevet peget
på flere motiver til skabelsen af serien; Povl Eller mente, at Wuchters følte et
’’behov for en i forhold til kongeserierne meget statelig serie portrætter af rigs
råder, som han gav sig til at samle forlæg til”. 27Adelsvældens bærere har for
samtiden stået som samfundets ledende mænd - på linje med kongehusets
medlemmer. Arbejdet gik i stå under Københavns belejring, og efter 1660
begyndte Haelwegh at portrættere det nye regimes mænd.
Som påvist af flere, var rigsrådet ikke virkelige magthavere; adelsvælden
var undergravet. Det adelige rigsråd havde et repræsentationsproblem i for
hold til stænderne, som det repræsenterede, og til den adel, hvorfra det var
rekrutteret. Problemet kom til syne i den adelige protestbevægelse, landkom
missærerne, der voksede frem efter 1638, og som søgte at overtage flere af rå
dets beføjelser. Administrativt viste det sig ved, at Danske Kancelli, adelsvæl
dens højborg, nu fik følgeskab af kollegielignende institutioner, Admiralitets
kollegiet i 1655 og Krigsrådet i 1658. Begge institutioners bemanding med
blandt andet borgerlige og udlændinge afslørede den aktuelle kundskabsfor
deling. Kort efter at rigsråderne - den politiske elite - lod sig portrættere,
foreslog rådet den 22. april 1658, at der blev oprettet kollegier for at få en
hurtigere administration, og den 4. maj foreslog det ret bemærkelsesværdigt
stænderindflydelse på indtægter og udgifter.28 Rigsrådet erkendte altså selv,
at det havde spillet fallit som fælles stænderrepræsentation. Spørgsmålet om
en stænderforsamling blev genstand for drøftelse under tilblivelsen af Køben
havns privilegier.
1600-tallets krige fremkaldte kritik og selvkritik og satte spørgsmåls
tegn ved den eksisterende samfundsorden. Rigsrådets forslag om kollegier
og stænderindflydelse på beskatning og lovgivning var vigtige skridt på selv
erkendelsens tunge vej, og dele af rigsrådet var villig til at gå videre. Rigsråd
Gunde Rosenkrantz plagierede i januar 1659 —umiddelbart før stormen på
København —den svenske regeringsform af 1634 og foreslog, at adelen ikke
skulle nyde len
parfaveur,
men
par merite
: at lensposter altså ikke blot var en