122 / 219
120
Leon Jespersen
benådninger, der måtte vige for landets velfærd. Når han samtidig argumen
terede for, at folk skulle honoreres efter evner, ligesom byrderne skulle forde
les ligeligt (”pro quota”), stred disse lighedstanker mod adelsvældens privile-
gie- og stænderstruktur. Hjørrings fremstilling blev trykt i 1661 efter enevæl
dens indførelse - og med enevoldsherskerens billigelse. Hans sagsfremstilling
lå derfor tæt op ad den officielle og er på sine steder fejlagtig. Senere fremstil
linger af privilegiesagen er på flere måder præget af hans skrift.
Især Oluf Nielsen og Villads Christensen behandlede Københavns privi
legier under en udenrigspolitisk og militær synsvinkel.5 Villads Christensen
så udstedelsen af byens foreløbige privilegier august 1658 som udtryk for en
alliance mellem borgerstand og kongemagt. Hans fremstilling byggede i vid
udstrækning på Hjørrings optegnelser. I
Adelsvældens sidste Dage
(1894) var
det J.A. Fridericias formål at forklare adelsvældens fald i 1660-61 ud fra mod
sætningen mellem adelens formelle og reelle magt. Københavns privilegier
blev derfor også set under en indenrigspolitisk synsvinkel. De blev vurderet
ud fra hans samtids forfatningskamp (provisorieårene). Fridericia opererede
også med en alliance kongemagt-borgerstand og så Frederik 3. som primus
motor bag privilegierne, og deres sene realisering så han som udtryk for det
politisk-administrative systems sammenbrud. Borgernes forsvar for deres pri
vilegier af 24. marts 1659 karakteriserede han som en demokratisk protest
mod det aristokratiske styre, der var, og mod denne enevælde der kom. Fride
ricias fremstilling indeholdt et summarisk referat af nogle utrykte koncepter
til privilegierne fra efteråret 1659.6De blev tilskrevet rigsrådet, men samtidig
tillagde han borgerne de krav, der kan udlæses af disse koncepter.
C.O. Bøggild-Andersen omtalte kort privilegiesagen i sin analyse af arve-
rigeforslagets oprindelse på stændermødet i 1660. Modsat Fridericia så han
ikke privilegierne som en protest mod adelsvælden.7Privilegierne havde deri
mod en egennyttig karakter, fordi Københavns borgere søgte at få andel i
adelens privilegier. Rigsrådets fortsatte eksistens blev ikke anfægtet i privile-
giekravene.
Johan Jørgensen satte privilegiesagen ind i et andet perspektiv. Pengenes
magt var det gennemgående tema i hans produktion.8 Statens leverandører
og kreditorer var i udpræget grad koncentreret i København. Det københavn
ske patriciats økonomiske betydning måtte få politiske konsekvenser i form
af politisk-administrativ indflydelse. Københavns privilegier, der primært
henvendte sig til storkøbmændene, så Jørgensen som en forløber for 1660
og som forfatningsændringens første fase. Privilegierne gengav således stats
kreditorernes betingelser for samarbejdet med statsmagten. Sammenhængen
mellem kreditgivning og privilegier kom blandt andet til udtryk i storkøb
mændenes aktiviteter i august 1658 ved udstedelsen af Københavns forelø