120 / 219
118
Leon Jespersen
Nederlandsk stik afWillem Buytewech i 1615 der viser en mode
rigtigdansk adelsmand. På det tidspunkt var det danskegodsmar
kedpræget a fstore bevægelser med hyppige køb og salg. Adelen var
på ingen måde en homogen stand, men præget a f store økonomiske
og sociale forskelle. Gennem et statusprægetforbrug søgte standen
at hæve sig op over øvrige samfundsgrupper.
ling, der satte borgerstandsgrupper i stand til et iøjnefaldende forbrug, som
kunne måle sig med adelsgruppers, gjorde adelens monopolisering af forskel
lige former for overdådighed ved gæstebud og i klædedragt lige så urimelig.
”Iøjnefaldende forbrug” skulle afspejle en symbolsk magt, men også på det
punkt blev adelens monopol udfordret. Gennem iøjnefaldende forbrug kun
ne adelen skabe sig en status, den på andre områder havde mistet. ’
Det danske stænder- og privilegiesamfund byggede på en lovfæstet ulig
hed, med forskellige pligter og rettigheder for hver stand, begrundet i stæn
dernes forskellige funktioner. Adelens omfattende privilegier, herunder dens
skattefrihed og fortrins- eller eneret til bestemte embeder og dens mono
pol på politisk repræsentation, blev begrundet med dens pligt til at forsva
re landet. I ’’adelsvældens tid” (1536-1660) styrede kongen landet sammen
med adelen. Men både under Karl Gustav krigene i slutningen af 1650erne
og under tidligere krige havde adelens mangelfulde forsvar udløst en debat
både om adelens opfyldelse af sine pligter og om berettigelsen af dens forret
tigheder. 1600-tallets krige skærpede opmærksomheden om samfundssyste