![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0122.jpg)
Den københavnske p rivilegiesag og 1600-tallets strukturændringer
123
når det i en forordning fra 1636 kræves, at borgernes henvendelser til kongen
skal indsendes via lensmanden, er det ikke nødvendigvis udtryk for kontrol
og censur, men kan afspejle en overbebyrdet administrations sorteringsmeka
nisme. Mens det kan være svært at præcisere borgerstandens kritik i 1629, er
den ganske radikal i slutningen af 1630erne. Her er problemet imidlertid, at
en del af materialet synes skrevet af en lærd, måske en gejstlig. Her i slutnin
gen af 1630erne anfægtes hele grundlaget for stands- og privilegiesamfundet.
Kritikken rettede sig mod adelens manglende modydelser for privilegierne,
mod udøvelsen af privilegierne, og mod disses arvelighed. Oprindelig blev
adelen privilegeret for sin offervilje, nu stillede den kun sin ’’ufrugtbare” ros
tjeneste, ligesom den under Kejserkrigen (1625-29) flygtede og lod menig
mand i stikken.17
Hele denne diskussion har videre perspektiver. Det var næppe uden sam
menhæng med borgerstandens kritik, at adelen i 1638 - trods sin skattefri
hed —alligevel accepterede at betale til en militær reservefond og at udskrive
soldater blandt sine bønder. Mens både borgerstandens kritik og adelig selv
kritik med hensyn til udøvelsen af forsvarsfunktionen kan have tilskyndet
adelen til bevillinger trods skatteprivilegiet, kunne uadeliges større militære
forpligtelser ikke blot drage privilegierne i tvivl, men omvendt fremme øn
sket om tilsvarende privilegier, herunder skattefrihed.
11640erne finder vi igen forslag om et landeværn, der også omfattede ade
lens bønder. Danmarks nederlag i Torstenssonfejden gav ny næring til adels
fjendtligheden. Da adelen nød de største fordele, burde den også yde mest:
’Thi deraf kommer det, at landet undergaar, at de, der best och størst formue
hafver och best kunde udstaa tyngen, siunis det paa den svage och moxen
forarmedt mestendelen at ville indvende”. I stedet burde alle bære byrderne
pro
quota. Dette lighedskrav blev begrundet med, at soldaterne var antaget til
alles forsvar.18 Ikke alene distancerede borgerstanden sig klart fra den uden
rigspolitik, den ikke havde indflydelse på, og som havde fremkaldt krigen og
nederlaget, men vi finder også i 1640erne og 1650erne viser og pamfletter,
med klart adelsfjendtligt indhold, med fremhævelse af kvalifikationer og ikke
fødsel som kriterium for embedsmuligheder og karriere. Fra Torstenssonfej-
dens tid (1643-45) kendes adelsfjendtlige viser.19Det kendteste eksempel på
genren er
Icon Nobilium Danorum
fra Karl Gustav-krigenes tid, hvor adelen
gengives som en frygtsom hare.20 I flere tilfælde er det blot problematisk at
indkredse forfatterne eller at fastslå autenciteten. Her skal fokuseres på et an
det materiale. Skriftet,
Den borgerlige stands onde vilkår
, stammer uden tvivl
fra borgerstandskredse , men overraskende finder man her mere en borgerlig
selvkritik end kritik af adelen.21 I andre tilfælde kan man få hjælp til daterin
gen fra uventet hold. Det gælder skriftet,
Hvad årsag Danmarks rige dagfor