130 / 219
128
Leon Jespersen
undskylde deres optræden, og spørgsmålet om nye privilegier blev indtil vi
dere lagt på hyldenÆ
Episoden i 1650 er interessant af flere grunde. Den bestyrkede den ano
nyme forfattters opfattelse af hovedstadens lederrolle. Efter protesten mod
øl- og vinaccisen var der stille om Københavns privilegier de følgende otte år.
Så kom der til gengæld skred i sagen, og privilegiesagens parallelle forløb med
de militære trusler kan umiddelbart ses som en primitiv form for politisk af
presning, men den var andet og mere.
Privilegiesagen blev genoptaget i februar 1658, da den svenske hær nær
mede sig København. Den 2. og 9. februar stillede kongen henholdsvis
mundtligt og skriftligt hovedstaden nye privilegier i udsigt. Da faren drev
over ved underskrivelsen af Roskildefreden 26. februar, blev der igen stille om
sagen, indtil maj 1658, da en gruppe på 66 københavnske borgere opsatte en
række forslag til privilegier, til afhjælpning af deres problemer samt til nogle
gode anordninger.34
Henvendelsen skyldtes kongens løfter fra februar og borgernes vanskelige
situation, men også af nødvendigheden af en stærkere og mere kostbar be
fæstning, som borgerne ikke kunne finansiere alene. Derfor foreslog de, (1)
at København blev en stabelstad (med et sjællandsk monopol på handel med
udlandet),(2) fritagelse for indkvartering af hofsinder, og (3) af officerer, ryt
tere og soldater (i fredstid), mens de i krigstid skulle finansieres af kronen eller
have tilførsler udefra. (4) At Københavns borgerskab ikke skulle betale mere
i landeskat end andre stænder, og at ingen af hovedstadens indbyggere måtte
forskånes. (5) At Københavns borgere ifølge kong Christoffers privilegier var
fritaget for told og accise, og at de heller ikke her skulle betale mere end an
dre stænder, ligesom ingen andre måtte forskånes. (6) At byskatten måtte an
vendes i byen, og at ingen i hovedstaden måtte forskånes for den eller (7) for
vagthold. (8) At alle i København skulle være underlagt bytinget. (9) At ho
vedstadens borgere måtte beholde bøndergårde og landgods, som de allerede
havde eller ville få, med samme rettigheder som den tidligere ejer, og dermed
ikke have pligt til at opbyde det inden for et år, men gøre sig det så nyttigt
som muligt. (10) Ændring af told og accise skulle drøftes af rigsrådet samt
nogle af borgmestre og råd samt af borgerskabets ældste, der udses i rådets
nærvær. (11) At magistraten udvalgte 24 eller 30 a f ’’borgerschabets elste och
beste middel”, der kunne forhandle med magistraten om byens anliggender,
ligesom oldermænd og bisiddere kunne henvende sig til dem. Desuden skulle
magistraten have adgangsret til kongen. De sidste privilegieforslag vedrørte
(12) overholdelse af tidligere privilegier, (13) kompensation for jord, inddra
get til befæstningsformål, (14) at Christianshavn blev lagt ind under Køben
havn, og (15) at skibe med 20-30 kanoner kunne opnå toldlettelser.