126 / 219
124
Leon Jespersen
I adelsvældens sidste årtierfremkom der en række adelsfrendtlige skrifter. Det kendteste a f dem er Icon Nobi-
lium Danorum med undertitlen, Det er den danske adels kontrafej, når de skalgå imod deres ogfædrelandets
frender. Undertitlen dækkede over en kritisk og latterliggørende karakteristik a fsamtidens danske adel og a fdet
eksisterende privilegiesamfund. Adelens manglende opfyldelse a f sin forsvarsfunktion, der var modydelsen for
dens omfattende privilegier, illustreres tydeligt ved haren, der var klar til at gemme sig i hullet (en ovn), mens
andre kæmper.
dagforarmes, kommercien undertrykkes og bønderne ødelægges,
der er tidsfæstet
til 1646. Dette skrift findes i den svenske gesandt Magnus Durells embedsar
kiv i det svenske rigsarkiv fra de år, han var gesandt i Danmark.22 Som andre
svenske gesandter fulgte han nøje kritikken af adelstanden og samfundsstruk
turen.
Her udtrykkes en skarp, adelsfjendtlig holdning. Indledningsvis fastslog
forfatteren, at den største årsag til Danmarks fordærvelse var adelen, ligesom
han rejste spørgsmålet, hvad adelen var god for? Han foreslog, at der blev re
vet flere sider ud af håndfæstningen og kritiserede adelens håndtering af pri
vilegierne, fødselsprincippet og forsvarede det meritokratiske princip.
I Frederik 3.s første regeringstid finder vi nogle modsatrettede signaler. På
den ene side indtrykket af en velkonsolideret adelsvælde, der efter Torstens-
sonfejden indskrænkede kongemagten og i 1648 tvang Frederik 3. til at un
derskrive Danmarkshistoriens hårdeste håndfæstning. Rigsrådet fik udvidet
sin magt betydeligt, og rigsrådsadelen lod sig i midten af 1650erne portræt
tere af Albert Halwegh. Han blev ansat i 1647 som kongelig kobberstikker.
I den egenskab havde han fortrinsvis sin kundekreds hos den sociale og poli
tiske elite.23 Han leverede blandt andet et billede af Arild Huitfeldt til folio-