123 / 219
Den københavnske p rivilegiesag og 1600-tallets strukturændringer
121
bige privilegier. Forfatningsformen var ikke afgørende for statskreditorerne,
og privilegiesagens forfatningsmæssige aspekter tillagde Jørgensen ikke større
betydning. I efterfølgende fremstillinger ses Københavns privilegier under
såvel en økonomisk som en udenrigs- og sikkerhedspolitisk synsvinkel. Sam
tidig kan man iagttage, at de gentagne fremstillinger af privilegiesagen bygger
på det materiale, som Oluf Nielsen trykte i Kjøbenhavns Diplomatarium.
Københavns privilegier 10. august 1658 og 24. marts 1659 var skelsæt
tende, fordi de brød hul i det århundreder gamle stænder- og privilegiesy
stem. Privilegiesagen skal her undersøges ud fra to aspekter: 1) den merito-
kratiske tankes vækst, at det er evner og kvalifikationer, men ikke fødsel, der
skal afgøre karrieremuligheder, og 2) hvilke grupper denne lighedstanke skul
le omfatte. Det skal placere privilegiesagen i lyset af længerevarende struktur
ændringer ved inddragelse af det hidtil noget oversete konceptmateriale, der
sammen med andet materiale skal vise, hvilke sociale grupper, der stod bag
- og blev tilgodeset i - privilegierne. Mens Hjørring beskrev harmonien i det
københavnske bysamfund, skal her afdækkes spændingerne - under privile
giesagens forløb - mellem forskellige grupper i det københavnske bysamfund
og mellem hovedstad og provinsbyer.
Borgerstandskrav i første halvdel a f 1600-tallet
Når det er vanskeligt at kortlægge borgerstandens synspunkter i 1600-tallets
første årtier, skyldes det ikke kun, at den politiske røst var adelens, fordi det
adelige rigsråd formelt repræsenterede alle stænder, men også de metodiske
problemer man møder, når borgerstanden eller de ufrelse stænder af og til
ytrede sig politisk: 1) Var der udelukkende tale om borgerstandssynspunkter,
eller var de farvet af andre stænder, 2) var synspunkterne repræsentative for
hele eller blot for dele af borgerstanden, og 3) kan udsagnene tages for deres
pålydende eller afspejler de en (selv-)censur? Hertil kommer andre metodi
ske problemer, der blandt andet knytter sig til, at materialet i vidt omfang er
overleveret i senere og indbyrdes forskellige afskrifter.
Adelens monopol på politisk magt betød, at stænderne kun sjældent blev
indkaldt, men borgerstanden var ikke politisk tavs. Den ytrede sig blandt an
det på købstadsmøder, og man mærker en adelig mistro til disse møder. Der
skal nok ikke lægges meget vægt på historikeren Niels Slanges påstand om, at
adelen fik forpurret et jysk-fynsk købstadsmøde, som kongen havde indkaldt
i 1604 for at ophjælpe købstædernes handel.9 Men et par generationer efter
det sidste oprør (Grevens Fejde) frygtede adelen en gentagelse.101 1629 mød
tes jyske købstadsrepræsentanter efter halvøens besættelse 1627-29 og ne
derlaget i Kejserkrigen for at diskutere, hvordan købstædernes byrder kunne
lettes og handelen fremmes. Her møder vi en borgerstandskritik, der i ældre