128 / 219
1 2 6
Leon Jespersen
del af adelsprivilegierne, men at lensmanden skulle have ydet noget særligt.
Og som borgerne var han inde på, at lensposter kunne udnyttes til aflønning
af militærpersoner.29Andre tiltag afslører en brydningstid og spørgsmålet om
en alternativ magtkoncentration til fordel for stænderne eller kongemagten.
Hovedstadsproblemer
I 1600-tallets Danmark skilte København med sin størrelse sig klart ud fra
landets øvrige byer - en monocentristisk bystruktur. Frem gennem 1600-
tallets første halvdel blev hovedstaden centrum for flere aktiviteter, og som
en magnet sugede den kapital og folk til sig. En hovedstad kan defineres ud
fra forskellige kriterier. Væsentligt er, at den huser centraladministrationen
og hoffet (residensstad). Desuden var København også et militært centrum,
med flådeværftet Bremerholm som landets største arbejdsplads. Denne kon
centration af aktiviteter gav nogle fordele, men også ’’hovedstadsproblemer”.
Tilstedeværelsen af militær, administration og hofholdning betød et stort kø
bedygtigt publikum, og grundlag for en betydelig handel og storkøbmænd,
ligesom flere af tidens ’’merkantilistiske” eksperimenter var koncentreret i og
omkring København. Men koncentrationen af de mange aktiviteter i Køben
havn betød også et stort indslag af militærpersoner, embedsmænd med flere,
der ikke var borgere, og som skønsmæssigt udgjorde 40% af hovedstadens
befolkning ved midten af 1600-tallet.30 Det kunne udløse konflikter mellem
de forskellige befolkningsgrupper. Borgerne var konstant på vagt over for, om
grupper uden borgerskab drev borgerlig næring, mens disse omvendt mod
satte sig at blive pålagt borgerlig tynge i form af skat, vagthold m.m. Også på
anden måde var grupper uden for borgerskabet bange for at blive underlagt
borgerne. Det gjaldt renteskriverne, der ikke ville være under byens doms
myndighed, men under hofretten, på samme måde som militærpersoner var
under særskilt jurisdiktion.
De københavnske købmænds leverancer til kronen gjorde dem til kredi
torer, der måtte tilfredsstilles blandt andet ved betaling i naturalier fra kro
nens len rundt om i landet. Tidligere havde lokale købmænd aftaget lenenes
naturalier, men fra omkring 1630 måtte provinsbyernes købmænd afstå den
ne handel til deres københavnske kolleger, så København yderligere distan
cerede sig fra landets øvrige byer.1' Datiden var udmærket klar over Køben
havns førerrolle.
Privilegiesagens forløb
Privilegiesagens forløb kan forekomme ligetil og næsten banal. Den havde et
kronologisk forløb, der snævert knyttede sig til den militære trussel fra Sve
rige, og hovedstaden fik sine omfattende privilegier 1
Vi
måned efter, at ho-