131 / 219
Den københavnske privilegiesa g og 1600-tallets strukturændringer
129
Herefter fulgte nogle praktiske forslag om oprensning af kanalen, om beta
ling af kronens københavnske kreditorer, om toldnedsættelser og lempeligere
toldeftersyn samt om mulighed for høring i retssager.
Den 9. juni videresendte magistraten borgernes forslag i revideret form.
Ændringerne viste sig blandt andet i bedre overblik, disposition, kortere for
muleringer og i en mere diplomatisk form. Magistraten videresendte øn
skerne om stabelstad, Christianshavns inkorporering i København, fritagel
se for indkvartering af officerer, ryttere, fodfolk og hofsinder samt fritagelse
for skat, told og accise. Magistraten tilføjede - eller præciserede - penge til
års- og landsknægte. Landeskatter skulle bevilges af stænderne, omfatte alle
uden undtagelse, og der skulle være lighed i byrderne
(pro quota
). Tilsvarende
skulle alle bosatte i København deltage i vagthold og i byens tynge, bortset
fra professorer og kgl. tjenere uden borgerlig næring. De undtagne grupper
havde magistraten indføjet som en korrektion af borgernes mere radikale for
mulering.
Magistraten udelod også, at København skulle have kompenseret, hvad
byen måtte have ydet mere end andre. Blandt udeladelserne finder vi også
magistratens egen adgangsret til kongen, ligesom borgerskabets ældste - og
ikke eksplicit magistraten - skulle medvirke ved ændringer af told og accise.
Omvendt udelod magistraten, at borgerudvalget, som det ændrede fra 24 el
ler 30 til 32 medlemmer, kunne handle selvstændigt i forhold til lavene. Med
hensyn til told og accise havde magistraten flere tilføjelser, herunder toldfri
hed for varer fra Skåne, Halland og Blekinge og ophævelse af maltaccisen,
ligesom borgernes forslag om, at handelsskibe, der var udrustet med 20-30
kanoner, skulle nyde toldfrihed, blev reduceret til 12 kanoner eller flere.
De 66 borgeres kompromisløse og lidt smålige hævdelse af, at Køben
havns borgere ikke skulle yde mere end andre - og kompenseres for mery-
delser - blev høfligt og juridisk mere korrekt omformuleret af magistraten.
Netop de kgl. betjentes vagthold og deltagelse i borgerlig tynge var et vel
kendt problem for magistraten, som vi skal vende tilbage til. Mens de 66
borgere varetog borgerskabets interesser, nævnte de flere gange Københavns
borgere og indvånere, og ikke kun når der var tale om fordeling af byrder.
Omvendt omtalte magistraten kun borgerskabet. Andre grupper i hovedsta
den blev nævnt, når de skulle omfattes eller undtages fra privilegierne; men
privilegierne drejede sig i magistratens version om borgernes privilegier.
I både maj- og juni-henvendelsen omtales ligestilling mellem Københavns
borgere og ’’andre stænder”, og med hensyn til gods skulle borgerne besidde
det med samme rettigheder som ’’forrige ejermand”. Blandt andet måtte de
gøre sig godset så nyttigt som muligt. Her refereres til adelens enslydende ret
tighed, og trods den diplomatiske form krævede borgere og magistrat ligestil