132 / 219
130
Leon Jespersen
ling med adelen med hensyn til skat, told, accise og godsbesiddelse. Modsat
i 1629 kræves nu ikke lighed med hensyn til embedsbesiddelse. Kravene var
vidtgående: En lighed i byrdemæssig og økonomisk henseende, hvor skatter
bevilges og betales af alle - efter evne- men ikke krav om meritokrati. Hvad
der manglede skulle komme.
Der skete ikke mere i sagen, før Karl 10. Gustav i august 1658 genoptog
krigen, men så tog begivenhederne hurtigt fart. Købmanden Henrik Muller
videresendte magistratens forslag i ændret form til kongen den 9. august, da
den svenske hær nærmede sig hovedstaden, og allerede den 10. august blev de
fremsendte punkter udstedt som hovedstadens foreløbige privilegier. Hvad
betød de foreløbige privilegier? København skulle sammen med en unavngi
ven by være stabelstad for Sjælland, have en stabelstads privilegier, være en fri
rigsstad med indflydelse på rigsanliggender; gejstlighed og borgerstand skulle
nyde samme privilegier som adelen, betale told, cise og anden tynge som ade
len. Byen skulle i fredstid være fri for indkvartering og i krigstid bære samme
byrder som andre stænder, og gejstlighed samt borgerstand have samme ad
gang til embeder og æresposter som adelen, når de var kvalificerede. Stort set
blev borgernes ønsker imødekommet, men nogle af dem som vage løfter på
fremtiden, herunder realiseringen af byens nye status som rigsstad og rigs
stand.
Privilegiesagen august 16 58 —marts 16 5 9
Herefter gik sagen i stå igen, men ikke længe, for selv om rigsstads- og rigs
standsværdigheden først skulle iværksættes, når der blev fred, henvendte en
række borgere sig den 30. oktober - lige efter den hollandske flådes und
sætning af hovedstaden - for at få præciseret indholdet af rigsstads- og rigs
standsværdigheden. Når de forestillede sig et borgerudvalg , der drøftede by
ens anliggender og havde adgangsret til kongen, var rigsstads- og rigsstands
værdigheden ikke noget nyt, men en gentagelse af borgernes andragende fra
maj, nu iklædt tyske termer. Efter stormen på København natten mellem den
10. og 11. februar 1659, da hovedstadens borgere forsvarede hovedstaden,
kom der tydeligvis igen gang i privilegiesagen - og en måneds tid efter, den
24. marts, fik hovedstaden sine "endelige” privilegier, der lignede de forelø
bige. Men privilegiespørgsmålet havde ikke ligget dødt. Hvad der skete bag
kulisserne i perioden mellem oktober og marts, har man kun i begrænset
omfang været inde på.
En række bevarede udkast til privilegier afslører, at borgerne i denne pe
riode ud over rigsstads- og rigsstandsværdigheden også ønskede at få disku
teret eller præciseret andre forhold. Herunder forsamlingen på 32 mænd,
borgernes adgangsret til kongen, hvad borgernes politiske indflydelse skulle