119 / 219
7 Den københavnske privilegiesag
og 1600-tallets strukturændringer
L e o n J e s p e r s e n
Indledning
I første halvdel af 1600-tallet var Danmark et stændersamfund, hvor stæn
derne udførte forskellige funktioner i samfundet og tilsvarende nød forskel
lige privilegier, d.v.s. et samfund der byggede på en lovfæstet ulighed. Men
uligheden blev skjult bag et fælles formål, for stændersamfundet blev gerne
symboliseret ved en organisme eller et skib, hvor hver kropsdel eller besæt
ningsmedlem i harmoni udførte en uundværlig funktion til gavn for helhe
den. 1
Belejringen af København 1658-60 og den svenske hærs storm på byen
natten mellem den 10. og 11. februar 1659 fremskyndede nogle igangværen
de strukturændringer, der stadig fremstår som milepæle i Danmarks historie.
Hertil hører ikke mindst de rettigheder, Københavns borgere fik ved nogle
foreløbige privilegier den 10. august 1658 og ved de ”endelige” privilegier
den 24. marts 1659 —1
Vi
måned efter stormen på København. Her opnåede
de ligestilling med adelen på flere områder, bl.a. med hensyn til jordbesid
delse og beskatning, og de skulle have samme adgang som adelen til embeder
og æresposter, når de var kvalificerede. Med den sidste bestemmelse slog den
meritokratiske tanke - eller ”evne-diskussionen” - igennem: At man ikke var
noget i kraft af fødsel, men at man kunne blive noget ved at erhverve sig kva
lifikationer. En lighedstanke og en egalitær tankegang, der var en trussel mod
det eksisterende stænder- og privilegiesamfund.2
Denne trussel var vokset frem gennem en ændret fordeling af uddannel
sesmæssige og økonomiske ressourcer. Når borgerstanden havde skaffet sig
færdigheder, der gjorde den lige så kvalificeret som adelen til at beklæde en
række statsembeder, så forekom adelens fortrins- eller eneret til embeder uri
melig, og med henvisning til Max Webers syn på legitimering af magt, var
denne legitimering under nedbrydning. Også den ændrede velstandsforde-