![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0111.jpg)
112
Peter Ullgren
tog svenskerne øerne Langeland, Falster, Als, Møn og Lolland, men undgik
kun med nød og næppe at miste hovedparten af sin flåde i Storebælt. Frederik
3. fortsatte endda med forskellige offensive operationer og den 14. november
1659 mødte svenskerne en allieret hær på Fyn i slaget ved Nyborg. Det hele
endte med svensk nederlag og Karl 10. Gustavs største militære fiasko nogen
sinde. Som om dette ikke var nok, havde kongen store problemer på hjem
mefronten. I foråret 1659 var der udbrudt uroligheder i Dalarna samtidig
med, der forekom deserteringer i andre dele af landet, når nye soldater skulle
udskrives til kanonføde.48
Krigen gik i stå for Karl 10. Gustav i 1659 og i begyndelsen af 1660 var
han indstillet på at få fred, men inden han nåede at slutte fred, døde han
højst uventet af en forkølelse den 13. februar 1660 i Göteborg. Efter kongens
død var vejen til en fredsslutning blevet enklere. Fredstraktaten blev under
skrevet i København den 27. maj. Sverige skulle tilbagelevere Bornholm og
Trondhjem len til Danmark. På dette tidspunkt havde København - som
Dahlbergh skriver - ’’uthij ett åhr, sex månader och siu och tiugu dagar hölt
inneslutin”.49
Afslutning
Jeg har i denne artikel søgt at vise, hvordan den svenske efterretnings- og
informationsstrøm flød under anden Karl Gustav-krig 1658-1660. Hjørne
stenene i det svenske efterretningsnet var givetvis det system af diplomatiske
tjenstemænd, residenter og deres rapportører, som allerede var blevet bygget
op under Axel Oxenstierna.
Forud for belejringen af København var der indløbet en mængde rappor
ter og breve fra de svenske sendebude i såvel Danmark som det øvrige Euro
pa. Der var tale om en slags raffineret diplomatisk og i første omgang civil
gentlemanspionage, som beskæftigede sig med alt fra storpolitik til sladder.
Det er tydeligt at se, hvordan det svenske rigsråd i 1658 var styret af, hvad
de svenske rapportører indrapporterede fra Europas hjørner. Samtidig plan
lagde kongen sideløbende al hemmelighed en ny krig mod Danmark, men
anvendte alligevel rapportørernes oplysninger til at fremmane et negativt bil
lede af Danmark.
At Erik Dahlbergh fik til opgave i hemmelighed at rejse rundt i Danmark
og nedtegne de forskellige danske forsvarsanlæg vidner om, at Sverige havde
en meget ringe viden om de danske forsvars- og fæstningssystemer. Dette er
på ingen måde forbavsende, idet landene ikke havde været i krig med hin
anden siden 1643-45. Mange af krigsplanerne var bygget på forældede op
lysninger fra disse år, hvilket stod chokerende klart da svenskerne i efteråret
1657 blev konfronteret med, at fæstningen Frederiksodde overhovedet ikke