116 / 219
114
P eter Ullgren
Et permanent problem med den viden man fik via rapporter fra egne ræk
ker og i opsnappede breve var, at oplysningerne kunne være flere dage eller
uger gamle. Informationerne var alligevel ikke værdiløse, men for den sven
ske hærs umiddelbare operative bevægelser eller planer kunne det givetvis
have stor betydning.
Kort før sin død talte den syge Karl 10. Gustav med sin søster, Marie Eu-
frosyne. Kongen kunne trods sit slemme halsonde ikke holde tankerne væk
fra erobringen af Danmark og udbrød at Fyn, hvor svenskerne jo tidligere
havde lidt et svigende nederlag ved Nyborg, nok ville blive hans død. Krigen
med Danmark blev sandt nok Karl. 10. Gustavs død. I den første krig havde
den strænge vinter hjulpet ham til at overraske danskerne, men i den anden
krig ville besindelse og en bedre politisk og militær organisation sandsynligvis
have hjulpet ham til at træffe en klogere beslutning. Først og fremmest var
opsplitningen af det svenske rigsråd i en feltafdeling og en hjemmeafdeling
klodset og langsommelig. Kommunikations- og ordreevejene haltede af og til
reelt.
Karl 10. Gustav lod i 1659 et officielt forsvarsskrift for den anden krig
mod Danmark trykke. Skriftet udkom på engelsk, tysk, svensk og latin. I for
svarsskriftet lagde man hele skylden for krigen på danskerne, og interessant
nok oplystes det, at svenskerne havde taget den afgørende beslutning om en
ny krig på baggrund af opsnappede breve fra Danmark. 51 Denne propaganda
havde hjemmeafdelingen af det svenske rigsråd nok ikke støttet, men blev
uden omsvøb anvendt som motiv for det svenske angreb og viser samtidigt,
hvor betydningsfuld brevspionagen var. Spionagen kunde bruges til at moti
vere en ny krig.