139 / 219
Den københavnske p rivilegiesag og 1600-tallets strukturændringer
1
3 7
Tabel 3.
De københavnske kvarterers og underskriveres indkvarteringsbyrder
Kvarter
1
2
3
4
5
6
Øster
3400
1.4
19
7
8
37
Strand 4900
4.0
33
10
27
67
Snarens
4060
2.1
34
7
17
59
Vester
1440
0.5
12
4
4
33
Nørre
242
0.7
12
8
3
41
Klædebo 2300
0.9
14
7
6
40
Frimands 277
1.5
31
5
17
52
Købmager 2760
0.5
20
6
4
40
Set. Annæ 580
0.4
3
2
2
10
Antal indkvarterede soldater, januar 1660
Antal indkvarterede soldater pr. borgerlighusstand, januar 1660
Antal underskrivere i indkvarteringslisterne, januar 1660
Antal indkvarterede soldater pr. underskriver
Underskrivernes (kolonne 3) procentvise andel afborgerligehusstande, jabuar 1660
Underskrivernes (kolonne 3) procentvise andel af indkvarteringsbyrderne, januar 1660.
med det københavnske bystyre.j9 Renteskrivernes utilfredshed og kamp mod
bystyret var af ældre dato, og skriverne leverede nogle omfangsrige og veldo
kumenterede udredninger om deres fritagelse for borgerlig tynge - såsom
byskat, vagthold m.m. - hvis de ikke drev borgerlig næring. De gav samtidig
mange eksempler på, at bystyret imod lov og ret pålagde dem byrder. Deres
omfangsrige, historiske udredninger om overgreb gennem tiden, fra Frede
rik II.s tid (i 1580erne), fra Kejserkrigen (1625-29) og fra Torstenssonfejden
(1643-45) skal forbigås her, hvor der i stedet kan fokuseres på nogle centrale
træk i deres klager.
Renteskrivernes kritik koncentrerede sig især om, 1) at de anklagede bor
gerne for at udnytte belejringen til at opnå fordele på andres bekostning og
at undertrykke de kongelige betjente. Borgerne, der med privilegierne havde
opnået store handelsbegunstigelser, benyttede krigen og belejringen som et
middel til at fortsætte deres misundelige forfølgelse af de kongelige betjente,
som fik krænket deres privilegier og kom under ”den Borgerlig Jurisdicti
on, Magt eller Commendo, Endten ved Borgemestere och Raads eller de 32
Borgeres Eeneraadige Egen Nøttighed, thil deres prosperitet och Borgerlig
thynges forlettelse med voris Vndertrykkelse”. 2) At renteskriverne ønskede