StormenPåKøbenhavn

Den k øbenhavnsk eprivilegiesag og 1600-tallets strukturændringer

141

betale skat. Omvendt såede andre stænders økonomiske og fysiske bidrag til

forsvaret tvivl om rimeligheden både i skattebetaling og privilegieskel. Det

kunne give anledning til to konklusioner: 1) Enten nød man beskyttelse eller

betalte skat eller 2) At forsvarsydelser gav andel i adelsprivilegierne.

I rendyrket form finder vi måske ikke den første konklusion, men en ar

gumentation, der ligger tæt op ad den. I 1629 finder vi den omvendte argu

mentation, at de jyske borgere ikke havde råd til at betale skat, men person

ligt ville bidrage til forsvaret inden for et landeværn. Da København i 1650

protesterede mod øl- og vinaccisen, der skulle finansiere provianteringen af

flåden, krævede borgerne lighed i byrderne, fordi forsvaret var til gavn for

alle. Og da kongen i august 1658 udstedte foreløbige privilegier til Køben

havn (og Christianshavn), udsendte han samtidig en meddelelse om, at de,

der opførte sig mandigt i kampen mod svenskerne, ville blive adlet. Det var

for så vidt blot en omformulering af, hvad der stod i håndfæstningen, men

samtidigheden var iøjnefaldende.

I de første privilegieudkast fra sommeren 1658 blev privilegierne begrun

det med, at det skulle styrke det befolkningsmæssige og økonomiske grund

lag, blandt andet for at finansiere byens fæstningsværker. Men fra august

1658 begrundedes de med den tro tjeneste og trygge hjælp, som borgerne

havde ydet. Det blev formuleret før stormen på København, og efter stor

men var begrundelsen højaktuel. Mens Roskildefreden i februar 1658 blandt

andet er kommet til at fremstå som et af de mørkeste kapitler i Danmarks

historie og som et monument over adelens uduelighed og adelsvældens fallit,

fremstår stormen på København i februar 1659 som et lyspunkt og et bevis

på borgerstandens kvalifikationer. Borgerstanden kom til at fremstå som ho

vedstadens forsvarer, selv om størstedelen af forsvarerne var soldater.

Afvisningen af det svenske stormløb mod byen gav borgerne selvtillid.

Frem gennem 1600-tallet var København i stadig højere grad blevet rigets

økonomiske centrum. Det kom tydeligt frem i 1660, da man i

Bilantz 1660

registrerede kronens kreditorer. Københavns indbyggere tegnede sig for 1/6

af tilgodehavenderne. De københavnske borgere stillede deres rigdom til skue

gennem et iøjnefaldende forbrug, der udtrykte symbolsk magt og sociale am

bitioner, og hvor de fandt luksuslovenes forbrugsbegrænsninger efter stands

skillelinjer urimelig. Den økonomisk-sociale lagdeling gik på tværs af stæn

derskellene.

Det gjorde fordelingen af kvalifikationer og kundskaber også. I 1658 kræ

vede borgerne adgang til embeder, baseret på kvalifikationer og ikke på til

hørsforhold til en stand, og med stormen på København viste de, at kvali

fikationerne også omfattede forsvaret. Adelen fik stadig vanskeligere ved at

begrunde sin fortrinsstilling. Det var alle disse strukturændringer, der løb

sammen i den københavnske privilegiesag. Den nærmeste eftertid viste dette,