146 / 219
144
Leon Jespersen
17 P.F. Suhm: Borgerstandens Besværinger, s. 197-221; jf. s. 198: ”1 fordum Tid er den adelet,
som har giort sit Fæderneland Tienieste med Gods, Liv og Blod; Nu gaar den Frihed i Arv
allene, og ikke lides, at ufrie Mand i slig Maade maa nyde nogen adelig Frihed”.
18 Erslev: Aktstykker bd. III, s. 168.
19 Jf. Karl Fredstrup: En Vise fra Svenskekrigen 1643-45. Danske Magazin 5. rk. II, 1889-
1892, s. 266-271. Her står bl.a., s. 268: ”De flieste Adell i vor Tid, Dieris Hiertter suikkett
tilbage; De thorde ey møde Orloff eller Strid, Med Fi[e]ndenn att bryde enn Stage”.
20 Jf. Benito Scocozza: Gyldendal og Politikens Danmarks historie bd. 8: Ved afgrundens
rand 1600-1700,1989, s. 234; Leon Jespersen: Bønder og ildvåben, i Peter Danielsson
m.fl.
(red.): Att komma till tals. Nedslag i den nordiska historiens vardagslunk och konflikter.
Rapporter från Växjö Universitet, Humaniora nr. 5, 1999, s. 41.
21 J.A. Fridericia (udg.): ”Den Borgerlige Stands onde Vilkaar”. Et Forslag til Handelens
Fremme og Borgerstandens Opkomst, vistnok fra Midten af det syttende Aarhundrede.
Danske Magazin 5. rk. I, 1887-1889, s. 27-36.
22 Jf. Leon Jespersen: Dansk skattehistorie bd. III, 2004, s. 262f., 314, n. 380 med henvisnin
ger. Skriftet findes i Det Kgl. Bibi., Ny Kgl. Samling 616c, IV, 20: Documenter til Chri
stian IVs Historie.
23 Jørgen Styhr: Kobberstikkeren Albert Haelwegh. Kunstmuseets Aarsskrift XXV, 1938, s,
9f., 12, 18.
24 Sst.: s. 31, 56.
25 Sst.: s. 38. Povl Eller: Kongelige portrætmalere i Danmark 1630-82. En undersøgelse af
kilderne til Karel van Manders ogAbrahamWuchters' virksomhed, 1971, s. 272-276. For
læggene til stikkene blev da også senere opbevaret sammen.
26 Eller: Kongelige portrætmalere, s. 274, 276.
27 Eller: Kongelige portrætmalere, s. 272; Styhr: Kobberstikkeren, s. 44ff.; som motiv pegede
Styhr på en energisk forlægger, kunstneren selv og en officiel bestilling, sst.: s. 38.
28 RA., Rigsrådets arkiv 22.4. 1658 (62,XIIII); jf. Knud Fabricius: Kollegiestyrets Gennem
brud og Sejr 1660-1680, i: Aage Sachs (udg.): Den danske Centraladministration, 1921, s.
164; J.A. Fridericia: Adelsvældens sidste Dage, 1894, s. 332.
29 Jf. Leon Jespersen (udg.): At skikke sig efter tiden er den største klogskab...To betænknin
ger fra 1658-60, 2004, hvor Rosenkrantz' forslag sammenlignes med det svenske forbil
lede, Regeringsformen fra 1634.
30 J.A. Fridericia: Adelsvældens, s. 73f.
31 Jens Kolmos: Fynske købmænds indsats i dansk handelsliv fra slutningen af 16. til midten
af 17. århundrede. Fynske Årbøger 5, 1954, s. 212-311.
32 Helge Kongsrud: Den kongelige arveretten til Norge 1536-1661. Idé og politisk instru
ment, 1984, kapitel VI og VII.
33 C. Rise Hansen (udg.): Aktstykker og oplysninger til rigsrådets og stændermødernes histo
rie i Frederik IIP s tid bd. I, 1959, s. 465-475.
34 Trykt i Oluf Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium bd. I, s. 683-692.
35 J.A. Fridericia: Adelsvældens, s. 353ffi inddrog ganske summarisk dette konceptmateriale,
som stort set ellers er blevet forbigået. Materialet befinder sig i RA., Danske Kancelli (DK)
B 56, Koncepter og indlæg til Sjællandske Registre, 1658 og 1659; DK B 162e: Skånske,
sjællandske, fynske, smålandske og jyske henlagte sager, 1658-60; Desuden inddrages i
det følgende: DK B 252, Dokumenter ang. renteskrivernes tvistigheder med Københavns
borgmestre og råd om deres forpligt til deltagelse i byens tynge, 1644-59.
36 C.O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen, s. 31.
37 Johan Jørgensen: Rentemester Johan Müller, s. 73, n. 1.
38 Det følgende om kredsen bag privilegierne bygger på Leon Jespersen: Den københavnske
privilegiesag 1658-1661 og magtstatens fremvækst. Nogle udviklingslinjer, i Nils Erik Vill-
strand (red.): Kustbygd och centralmakt 1560-1721.Skrifter utgivna av Svenska Litteratur-