155 / 219
Københavns byvåben i lyset a f begivenhederne 1658-1660
153
fornemt - markerede vedkommende persons rang. Alt dette var teori, men
ved at blive gentaget fra den ene forfatter til den anden vandt teorierne i vidt
omfang anerkendelse. Håndbøger i heraldik gengav tavler med graduerede
kroner, og flere forfattere redegjorde i detaljer for betydningen af særlige kro
ner og hjelme som udtryk for rangforskelle. En fransk teoretiker beklagede
den vilkårlige brug af hjelme i samtiden, idet han konstaterede, at der ikke
blev taget hensyn til antallet af bøjler i trallehjelmene. Han foregav, at der
engang havde eksisteret faste normer på dette område, og han håbede, at fyr
sterne ville rette op på denne uorden.13
Det er i dette lys, man skal bedømme Københavns ’’forbedrede” våben.
Det markante standsmæssige avancement, der blev staden til del i kraft af
privilegierne, fandt synligt udtryk i våbenets iøjnefaldende attributter. Den
åbne adelskrone foroven har en påfaldende stor størrelse.16 Der er ikke kun
én hjelm, men tre hjelme over skjoldet. At føre mere end én hjelm var blevet
skik blandt Europas højadel. Desuden er de tre københavnske hjelme forsy
net med et betydeligt antal traller, hvilket også bidrager til at placere hele vå
benkompositionen højt efter datidens normer. De, der dengang havde blot
nogen kendskab til, hvordan adelig rang kom visuelt til udtryk, kunne ikke
være i tvivl om, at København havde fået en ganske særlig status. Af de beva
rede forarbejder til 1661-privilegierne fremgår det ikke, hvem der tog initia
tivet til at føje rangsymboler, faner mm. til det gamle tretårnsmotiv. Men der
kan næppe herske tvivl om, at det var en eller flere repræsentanter for staden
selv, der foreslog det, og vedkommende var i besiddelse af relevant viden om
tidens heraldiske udtryksform.
De rangattributter, heraldiske teoretikere i udlandet havde udviklet i den
foregående tid for adelen, og som fra 1661 kom til udtryk i staden Køben
havns våben, blev snart anset som normdannende for enevældens rangsam
fund.17Ti år senere, i 1671, skabte Christian 5. en dansk højadel bestående
af grever og baroner, der fik rangkroner og ranghjelme efter de bedste uden
landske forbilleder.181 1679 - på årsdagen for stormen på København i 1659,
hvor stadens borgere havde udvist tapperhed og opofrelse - introduceredes et
rangbestemt adelsbegreb, der medførte adelskab for borgerligtfødte embeds-
mænd med charger specificeret i rangforordningen.19 Kongen tilbød rangs
personer, at de kunne få tildelt et våben med en skråtstillet adelig trallehjelm,
hvilket en del benyttede sig af. I 1693 fastsatte Christian 5. et kronereglement
med differentierede kroner for riddere af Elefantordenen og af Dannebrogor
denen, der i princippet stadig er gældende. Men begyndelsen blev gjort med
Københavns våben og privilegierne af 1661.