160 / 219
158
Thomas Lyngby
Karel van Mander (III) har givet den
ne skildring a f Hans Nansen omkring
1660, da de københavnske borgeres
anfører stod på sin livsbanes højde
punkt. Oliepå Lerred. (Det National
historiske Museum på Frederiksborg.
Foto: Lennart Larsen).
Det følgende essay vil tegne et sociokulturelt signalement af det københavn
ske patriciat fra 1600 til 1660 og vise, hvorfor det var muligt, at borgerskabet
kunne spille en afgørende rolle under Københavns forsvar i 1659 og stænder
mødet i 1660. Det er essayets tese, at borgerskabets nye rolle ikke var nogen
pludselig revolution, men lå i forlængelse af en proces, der havde strakt sig
over generationer.
Hans Nansens livsbane og det københavnske patriciats kultur
Hans Nansen var født 1598 i Flensborg og voksede op i et borgerhjem, for
mentlig et købmandshjem. Forældrene sørgede for, at han kom i skole og
lærte at skrive og regne. Efter at Nansen havde mistet sin far, tog farbroderen
i 1614 den unge mand med på en handelsrejse til Kolahalvøen, hvor de over
vintrede. Det følgende år rejste Hans Nansen over land til Østersøen, hvorfra
han sejlede til København. Rejsen lærte ham at føre skib og at tale russisk.2
Nansens evner var efterspurgte i hovedstaden. Arene 1619-20 stod han i
spidsen for en ekspedition til Ishavet med det Petsoriske Kompagni, der var
et af Christian IVs mange handelsinitiativer. Det lå kongen på sinde at gøre
København til et økonomisk kraftcenter i Nordeuropa. Hovedstadens handel
og industri blev begunstiget, og København distancerede i disse årtier provin
sens købstæder; byens handelshuse oplevede stor fremgang.3 Det Petsoriske