165 / 219
Det københavnske p a tricia t 1600-1660
163
Det selvbevidste københavnske borgerskab lod sig portrættere a f nogle a ftidensfremmeste malere. Her er
det Karel van Mander (III), der har skildret vinhandler Knud Olufien Gamborg medfamilie. Vinglas
og druer demonstrerer stolthed over, hvad den dygtige handelsmand havde opnået. På samme vis udtryk
ker de portrætteredes typiske borgerlige klædedragter standsbevidsthed. Draperierne i baggrunden svarer
imidlertid til dem, manfin der på portrætter a fkonger og adelsmænd. Gamborg havde selv været til stede
på Københavns volde under belejringen 1658-59, muligvis sammen med sønnen, Frederik Gamborg,
der ses i midten. Olie på lærred. 1660erne. (Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Foto:
Ole Haupt).
nyudnævnte statholder på Københavns Slot, Corfitz Ulfeldt, en gård i Fri
mands Kvarter af storkøbmanden Johan Braem - en ejendom, der i øvrigt
tidligere havde været ejet af Ulfeldts far, Jakob Ulfeldt. Adelige kunne også
bo til leje hos borgerlige. Før Corfitz Ulfeldt havde købt sin gård, havde han
lejet sig ind hos hofmøntmester Hans Boysen. Et andet eksempel er Cai Ah-
lefeldt til Mehlbek og hans hustru Margrete Rantzau, der i 1620erne havde
lejet en møbleret sal i rådmand Lauritz Hansens gård på hjørnet afVestergade
og Gammeltorv. Cai Ahlefeldt var ikke nogen hvem som helst, men kongelig
landråd i hertugdømmerne og amtmand i Flensborg.
Fra Lauritz Hansens gård haves en boopgørelse, der giver et interessant og
sjældent indblik i, hvad der kunne høre til en københavnsk patriciers bo på
denne tid. Salens møblement —der altså var fint nok til, at fornemme adelige
kunne bo her —bestod af et egeskab, et egesengested, tre borde, seks bænke,
to læderbetrukne stole, en kiste, et skrin med to skuffer og to messinglysekro