164 / 219
162
Thomas Lyngby
Borgmester Matthias Hansens gård, opført 1616, pryder stadigAmagertorv.
ske agent Bernhard Wusenbensz 1567 gæstede København, fandt han ikke
byens almindelige bindingsværkshuse smukke, anderledes så han på adelens
huse, der til dels var opført i sten.16 Noget var sket, da kannikken Herman
von Zestherfleth år 1600 var i byen. Også han hæftede sig ved adelsgårdene,
men fremhævede også kvarteret omkring Amagertorv, hvor mange af byens
borgere havde deres huse og gårde.17
Tidens renæssancearkitektur lagde vægt på facaden, som man udsmyk
kede med svungne gavle, portaler og sandstensbånd, der i det ydre markerede
etageadskillelser, samt taktfaste rækker af store vinduer med kurvehanksbu-
ede stik over. Disse prangende facader var med til at manifestere ejernes til
stedeværelse i byens rum, borgerlige som adelige. På Købmagergade lod den
københavnske storhandelsmand Johan Post 1617-19 opføre en gård, hvis tre
stokværk høje trettenfags forhus var udstyret med to svungne frontgavle. En
opmåling udført i 1715 viser, at det firfløjede anlæg blev bygget med et man
gekantet trappetårn, som det også kendes fra samtidens adelige gårde i byen
og på landet. Rådmand Mathias Hansens gård på Amagertorv, opført 1616,
var ligeledes forsynet med himmelstræbende gavlkviste og et trappetårn i
hjørnet mellem forhus og sidehus.18
Boligkulturelt var afstanden mellem velstående borgere og adelige ikke
større, end at bygårde blev handlet mellem de to grupper. I 1637 købte den