166 / 219
164
Thomas Lyngby
ner, hvoraf den mindste havde 16 arme. Til trods for den udlejede sal havde
Lauritz Hansen plads nok - gården bestod af mindst ti værelser.
Til rådmandens ejendele hørte en del guldsager, hvorimellem ringe med
rubiner og diamanter, og rådmanden havde også en samling af malerier og
kobberstik. Fra Helsingør, hvor der - i modsætning til, hvad der er tilfældet i
København - er bevaret talrige skifter fra de tidlige 1600-år, ved vi, at det på
denne tid var blevet almindeligt, at borgere udsmykkede deres boliger med
billeder.19Lauritz Hansens malerier omfattede blandt andet tre portrætter af
kongen og et af gårdens ejer og hans hustru. Blandt dem, der gjorde fordrin
ger i boet var portrætmalerne Remmert Petersen og Karel van Mander, og det
er tankevækkende, at patriciatets selvfølelse og formåen havde nået et niveau,
hvor man lod sig portrættere af de samme kunstnere, som malede kongen.
Lauritz Hansen hørte også til dem, der førte sig frem med en smuk klæd
ning. Garderoben omfattede en kostbar trøje og bukser i skinnende atlask.
I dækketøjsskabet fandtes blandt andet duge, håndklæder, lagener og en del
sengetøj. Rådmand Lauritz Hansen er endnu et typisk eksempel på en kø
benhavnsk patricier, født i provinsen, i Kerteminde, og blandt hans skyldnere
taltes adskillige adelige.20
Drømmen om at blive en fri stand
Den driftige handelsmand Mikkel Vibe, søn af en vestjysk bonde, havde en
dygtig søn, Peder Vibe, der studerede ved flere tyske universiteter og siden
gjorde tjeneste ved det danske gesandtskab i Paris. Han avancerede, blev resi
derende gesandt og optaget i den franske adelsstand, siden i den danske. Ved
den udvalgte prins Christians storslåede bryllup med den sachsiske prinsesse
Magdalene Sibylle af Brandenborg i 1634, Det Store Bilager, optrådte Peder
Vibe tilsyneladende i festlighederne side om side med unge mænd fra de for
nemste danske adelsslægter.
Den 30. august var den franske gesandts sekretær Charles Ogier med nog
le af sine franske rejsefæller og seks danske adelsmænd gæster hos Peder Vibe,
hvor man holdt kappestrid om, hvem der kunne drikke mest. Den 10. okto
ber var det endog den franske gesandt Claude de Memes, grev d’Avaux, der
gæstede Vibes hus.21
Peder Vibe tog det utænkelige spring op i den frie adelsstand, men den so
ciale, kulturelle og økonomiske proces i 1600-årenes første halvdel fik mange
andre i det københavnske patriciat til at nære lignende drømme. I 1650 pro
testerede man mod den nye accise, hvorfra adelen var fritaget. Under sven
skekrigene skærpedes tonen med krav om særlige privilegier. Det københavn
ske patriciat skulle blandt andet have ret til at udnytte pantsat adelsgods, og
adelen skulle svare skat som andre stænder. I slutfasen, da svenskerne stod