StormenPåKøbenhavn

160

Thomas Lyngby

købmændenes knowhow. Staten drev landets største forretning; den afhæn

dede store mængder af landbrugsprodukter, der produceredes på krongodset

og kom ind i form af naturalieydelser, og samtidig forestod staten enorme

indkøb til hof, flåde og hær. Mange blandt det københavnske patriciat veks

lede i deres livsløb mellem at være embedsmænd og købmænd - ja, til tider

flød de to gerninger sammen i en grad, der kan synes betænkelig, når man

som renteskriver Christoffer Iversen på én gang varetog statslige indkøb og

samtidig var statsleverandør.8

Det københavnske patriciat og andre storkøbmænd havde således i de tid

lige 1600-år udviklet kompetencer, som også var højest relevante for statens

administration. Det gjaldt inden for mange områder. For at vende tilbage til

Hans Nansens eksempel gjorde man brug af hans sjældne russisk-kundska-

ber, når man forhandlede med moskovitiske gesandtskaber.

I Snaregade havde Nansen også et glimrende bibliotek, og som en god

købmand forstod han at bygge bro mellem det teoretiske og det praktiske.

Han skrev flere bøger, og i den populære dansksprogede håndbog om geogra

fi, astronomi og sømandsskab, han udgav i 1633,

Compendium Cosmographi-

cum

, omsatte han naturvidenskabelig indsigt og livserfaringer til anvisninger

i navigation og kulturgeografisk folkelærdom.9

De københavnske storkøbmænd var i 1600-årenes begyndelse også knyt

tet til den mere traditionelle lærdomskultur. De gejstlige og akademikerne

ved universitetet og latinskolerne havde ikke løst borgerbrev og var derfor

formelt ikke en del af borgerskabet. I praksis grupperedes de som ikke-adelige

byboere ofte sammen med borgerskabet, og via ægteskabelige og økonomiske

bånd smeltede de sammen med købmandsaristokratiet.10 Den formuende

professor og museumsmand Ole Worm var borgmestersøn fra Arhus, og i

det hele taget var der mange dygtige købmandssønner blandt latinskolernes

elever. Nogle dygtige som Henrik Müller fra Itzehoe kunne opnå at blive

huslærere for unge adelsmænd. Müller ledsagede Christian Rantzau, søn af

hertugdømmernes statholder, Gert Rantzau, til det ridderlige akademi i Sorø.

Det har givetvis været en fordel for den senere så berygtede københavnske

forretnings- og embedsmand, at han i Sorø stiftede bekendtskab med mange

adelige, der siden hen kom til at høre til landets politiske elite.

København som mødested for adelig og borgerlig kultur

Ifølge standssamfundets ideologi var opdelingen i stænder med tilhørende

hierarki indstiftet af Gud og dermed en uforanderlig orden. Over selv den

mægtigste københavnske patricier svævede den frie adelsstand, hvis medlem

mer også færdedes i hovedstaden. Nogle var her nærmest permanent, mens

de eksempelvis gjorde tjeneste ved hoffet, andre bosatte sig lejlighedsvis i