171 / 219
10 Fødevareforsyning og prisregulering
under Københavns belejring
P e t e r W e s s e l H a n s e n
En by afskåret fra omverdenen?
Et af de væsentligste strategiske formål med at belejre en fæstning eller en be
fæstet by, som tilfældet var med København i 1658-60, er at forhindre byens
adgang til nye forsyninger. Det være sig fødevarer, brændsel, forstærkninger
og efterretninger. I den tidligt moderne periode, hvor mangel i forvejen var
mere udbredt end rigelighed og hvor forrådene sjældent bugnede hos me
nigmand, kunne få ugers belejring medføre så voldsomme prisstigninger, at
byens store underklasse var ud af stand til at brødføde sig selv. Der findes
mange beretninger om den mangel, der opstod i belejrede byer efter ganske
kort tid. Det var eksempelvis tilfældet, da englænderne belejrede København
forud for bombardementet i 1807.1En vellykket belejring kunne således re
sultere i, at byens forsvarere før eller siden gav efter for sult og anden mangel.
Eller at forsvarerne i det mindste ville være nemmere at overvinde efter en
anstrengende og udmagrende belejring.
Set i lyset af dette, kan det umiddelbart synes mærkeligt, at København
var i stand til at modstå en svensk belejring fra august 1658 til juli 1660, hvor
byens porte atter åbnedes efter at have været lukket i knap to år. Hvordan
kunne forsvarere og civilbefolkning udholde et forsyningsstop i en så lang
periode og alligevel magte at slå fjenden tilbage ved svenskernes storm på Kø
benhavn den 11. februar 1659? Svaret er, at dét havde man efter al sandsyn
lighed heller ikke have kunnet. Svenskerne formåede nemlig kun at afskære
København fra omverdenen i kortere perioder i de to belejringsår.
Fødevareforsyningen i København 1658-1660
Det så ellers sort ud for københavnerne i dagene efter, at svenskernes be
lejring af hovedstaden var en realitet. Svenskerne havde valgt at påbegynde
belejringen på nok det forsyningsmæssigt værst mulige tidspunkt, nemlig i
august. På denne årstid var borgernes forråd almindeligvis udtømte og ven