Previous Page  177 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 177 / 219 Next Page
Page Background

175

selv, fattige folk til udsugelse, ville Gud visselig have blevet vred og lukt for

velsignelse”.18

Den moralske økonomi og den retfærdige pris

Myndighedernes foranstaltninger for at sikre alle indbyggere del af de be­

grænsede resurser i det belejrede København kan i et bredere perspektiv sæt­

tes i forbindelse med den tidlig moderne verdens mere generelle normer og

traditioner. Helt generelt var det europæiske samfund domineret af såkaldt

moralsk-økonomiske normer.19 Det var en forestillingsverden præget af al­

mindelige kristne normer og værdier, der i det førsekulariserede samfund ikke

blot udgjorde religiøse formaninger, men som var helt grundlæggende leve­

regler, som alle forventedes at efterleve.

Den moralske økonomi indebar moralsk funderede forventninger til, at

man hjalp hinanden inden for datidens fællesskaber. Inden for landsbyernes

og håndværkernes sammenslutninger - laugene - foregik der f.eks. en om­

fattende udveksling af goder og tjenester. Ingen gave eller tjeneste var gra­

tis, for giveren kunne altid - før eller siden - forvente sin gave eller tjeneste

gengældt. Formålet med at give havde baggrund i kristent tankegods om at

hjælpe sin næste, men gavegivningen havde også det egennyttige og snusfor­

nuftige motiv at sikre giveren gengældelse for sin tjeneste den dag, han selv

ville få brug for det.20

De moralsk-økonomiske institutioner skulle sikre deres medlemmer mod

økonomisk deroute i tilfælde af ulykker. Det blev imidlertid også anset for

håndværkernes og de handlendes pligt at sørge for, at priserne på de vigtigste

livsfornødenheder ikke oversteg, hvad almindelige borgere havde mulighed

for at betale. Ifølge den almindelige tankegang havde de handlende pligt til

at forsyne forbrugerne med varer til rimelige priser. De skulle leve op til det

kristne princip om

den retfærdige pris,

som især angik prisen på vigtige livsfor­

nødenheder, og magthaverne så ikke med milde øjne på urimelige priser og

priskonkurrence.21

Princippet om den retfærdige pris - også kaldet

justus pretium princippet

- har rod i flere bibelske skrifter og var allerede fremherskende i Middelalde­

ren. Både katolske og protestantiske skolastikere beskæftigede sig med emnet

retfærdige priser og generelt var holdningen, at den retfærdige pris var den til

enhver tid accepterede markedspris, dog med den væsentlige undtagelse, at

myndighederne havde ret og pligt til at fastsætte retfærdige priser i nødsitua­

tioner, som sygdom, misvækst eller krig. De fattige skulle nemlig sikres brød

på bordet og de handlende skulle forhindres i umoralsk at profitere på andres

nød. Princippet om den retfærdige pris gjaldt således især de varer og erhverv,

der beskæftigede sig med livsfornødenheder som fødevarer og brændsel."“