11 Svenskerne er ikke til at stole på
Anti-svenske følelser i samtidige fremstillinger
af Københavns belejring
J e n s C h r . V J o h a n s e n
Leyers vang
Da Karl 10. Gustavs tropper indledte belejringen af København i eftersom
meren 1658, betød det også, at Vartov kirke og hospital blev afskåret fra
byen. Vartov lå fra 1630 i nyopførte bygninger ved den østre ende af Sorte
damssøen, men blev under belejringen ødelagt af de svenske styrker. Præsten
ved Vartov, Anders Matthiesen Hjørring,1blev dybt berørt ikke alene af kir
kens skæbne, men også af hele den situation, der var opstået ved det sven
ske angreb på Danmark. Fra slutningen af 1658 og til begyndelsen af 1660
skrev han ikke færre end fire skuespil,2 der er vigtige bidrag til forståelsen af
de følelser, der rørte sig i det mindste hos en stor del af den københavnske
befolkning.
Anders Matthiesen Hjørrings drama fra 1659
Leyers vang. Dettsom erpas
seredi i Siælland, Møen, Falster, Lollandfra Martij Maanedt 1659
kan på ingen
måde betegnes som tilhørende verdenslitteraturenf Det er svært at finde en
fortløbende handling, og stykket vrimler med personer. Nogle af disse sy
nes at dukke op de mest umotiverede steder, ofte blot med en enkelt replik.
Persongalleriet strækker sig fra Judas over en troldkvinde til postmesteren i
Stettin, der blot har en enkelt replik, hvor han hævder, at alle taler nedsæt
tende om svenskerne, ”for dett der er giortt mod Danmark”.4
Hvis der er en form for handling, må det være, at den svenske besæt
telse af det østlige Danmark følges fra Lolland-Falster til København, dvs. at
handlingen udspiller sig efter Karl 10. Gustavs fornyede angreb i august 1658
på Danmark efter Roskildefredens indgåelse 26. februar 1658. To temaer er
gennemgående i dramaet. Fra svensk side gives der udtryk for en brovtende
holdning til hvor let, det vil være at erobre hele Danmark, men på samme
tid udtrykker svenskerne respekt, for ikke at sige frygt, for danskernes kamp
villighed. Fra dansk side er foragten for svenskerne udtalt, først og fremmest




