StormenPåKøbenhavn

184

Jens Chr. VJohansen

drede den svenske konge snart mening, og efter at have indskibet et ekspedi

tionskorps på 6.000 mand i Kiel den 6. august gik den svenske invasionshær

i land ved Korsør dagen efter og indledte marchen mod København for at

erobre den danske hovedstad. Den svenske plan har fra krigens begyndelse

været at erobre hele Danmark for at have den gode danske jord som et spise

kammer for de svenske hære. Men for at danskerne ikke skulle ane uråd, blev

der tidligt i krigsforløbet indgået en fred, som Karl 10. Gustav ikke havde til

hensigt at overholde i det lange løb.

Selv bønderne havde forstået, hvad der ville overgå dem, hvis svenskerne

sejrede. Mønboen siger: ”Vi skulle hannem parere /Vor hals til aag præsen

tere”. Men det kunne danskerne aldrig finde på at gøre, for ”Vi tror ham ey

ved ett skord /Hand holder ey ed oc ey ord”.18 Senere tager lollikken ordet

for at fortælle, hvorledes svenskerne behandler deres modstandere: ”Hand

tærer først all din formue /Siden blodet aff din krop udsue”. Falstringen må

godt nok indrømme, at de danske myndigheder behandler dem hårdt: ”Var

du mig undertiden streng /Strenghed ladest dog ey være lang”. Men selvom

den danske øvrighed godt ved, hvorledes de skal plage deres bønder, kan det

slet ikke sammenlignes med det, svenskerne finder på at gøre: ”Ett helt aar

som svensken to dage”. Den helt afgørende forskel mellem den danske og

den svenske konge er, at de danske bønder kan råde over sig selv: ”Oc for mitt

eyett være herre”.19Hvis de danske bønder bliver underlagt de svenske herrer,

mener falstringen, at ”Jeg ey mitt blod maa nyde/ Langt mindre mitt brød att

bryde”.

Svenskerne har svært ved at anerkende den danske opfattelse af situati

onen, men hvis det virkelig er opfattelsen, så ”Du haffuer veli fortiet din

strafF’.20 Ganske glimrende opsummerer

Kortvillig raad

den opfattelse af

svenskernes (folke)karakter, der kommer til udtryk i Leyers Vang: ’’Falskhed

maa være forbandet /Har det saa ey været Svensk vis /Naar Svensken vill tale

om fred /Tencker hand at giøre all fortred /Giorde hand ey ligesaa tilforn/

Det er ham saa i kiødet varm”. Også

Simplicist

giver udtryk for tilsvarende

tanker, når han siger: ’’O Svenske hvad est du tredsk /Med forrædere est du

sledsk”.21 Ifølge Hjørring var det ikke kun danskerne, der havde denne opfat

telse af svenskernes falskhed, for også den

Gode HoIlander

siger ”Der Svenske

skulle holde Fred, tog hand Land”.22 Ligeså præcist lader han

Politicus

sige

om danskerne: ”Vi acter den ene Vey /Venlig att faae oc tage /Æren maa bliff

tillbage”.2j Dramaet slutter dog med lidt optimistiske ord, når Hjørring lader

Kortvillig råd

udtale, at skønt den svenske konge havde invaderet Sjælland,

skal han ikke forvente, at Skåne vil blive hans bytte: ”Att Skaane bliffe ey til

RofF’.24