StormenPåKøbenhavn

Svenskerne er ikke til at stole på

183

er han ikke i tvivl og siger: ”Saa maa hand os ey fortencke /Vi ham en slem

doed vill skencke /Deeler ham i fire stycker”.10

Den svenske beredvillighed til at slå hårdt ned på danskerne, er indlysen

de i kongens ord, samtidig optræder der dog en respekt for danskerne, som

bl.a. kommer frem efter en skærmydsel ved Møn, hvor atten svenske skibe

stødte på tre danske, og den svenske admiral sagde: ”Det var rett tre raae dief-

fle /Saa du hvor de os kund heffle /Aldrig tenckt vi de var saa sterck /De

kunde wskat dreff slig verck /Nu er det os best att ride /Det bier os ey dem

att bide”.1 Samme erkendelse af dansk kampberedskab findes hos

Kortvillig

svensk råd

, der siger: "Der kommer vores Tropper sact fem / Smuck blodig

kommer nogle hiem / Intet goer de meget alarm”.12 Samtidig skal man dog

ikke være i tvivl om, at svenskerne ikke ville finde sig i, at danskerne ned

kæmpede dem, for han fortsatte: ”Huor mon de vill heffne harm”. Og Karl

Gustav vidste også, hvad han ville gøre med bønderne, når han havde sejret:

’’Bønderne sckicker vi till Rig13/Mod Rydserne att føre krig”.

Under Skånske krig opstod der et hårdnakket rygte om, at svenskerne

ville foretage en udrensning i Skåne og sende skånske bønder til Baltikum

for at føre krig mod russerne. Intet tyder på, at det var korrekt, selvom te

maet kan have været bragt frem i det svenske rigsråd. Det er derfor ganske

interessant, at opfattelsen allerede var levende under Karl Gustav krigene,

- ihvertfald i Danmark. Det kan naturligvis have haft en propagandaeffekt14

for at få danskerne til at kæmpe mere indædt.15 Skønt det kun var et rygte,

der florerede, er det tankevækkende, at rygtet om etnisk udrensning stadig i

det 21. århundrede er i live, hvor det oven i købet er blevet videreudviklet.16

Nu er der ikke alene tale om en udrensning af skånske bønder men om en

etnisk udrensning. Set i det 21. århundredes optik er denne ’’etniske” opfat

telse muligvis ganske indlysende, men tanken har intet fundament i det 17.

århundredes kontekst.

Danskerne var udmærket klar over de svenske planer, eftersom de ifølge

dansk mening havde ligget fast fra den første dag: ”Hand stræber med list oc

vold /Danmarcks krone att beholde”. Personen Politicus kan yderligere ud

dybe de svenske planer: ”Dett forstaar de herrer rett veli /Saa ville hand vist

haffue dem till treile /Oc skulle vere hans ladegaard /Hans køcken sckulle

specke huer aar”.

Denne måde at handle på, lå ifølge en anden af dramaets personer dybt i

den svenske karakter.

Kortvillig raad

siger: ”De andre meen: Ja som en tyff /

Her hand stalledt Danskens godtz oc lyff /Derfor holde det ey ærligt /Men

imod all rett uterligt /Effter sluttedt forbund oc fred /Med ord oc pact att

giøre fortræd”.17

K ortvillig mads

replik henviser til freden, Karl 10. Gustav så

hurtigt brød efter indgåelsen i februar 1658. Selvom der var sluttet fred, æn