Previous Page  189 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 189 / 219 Next Page
Page Background

Svenskerne er ikke til at stole på

187

de historiske begivenheder, når han hævder, at Danmark ’’aldrig” havde haft

planer om at ’’opsluge” Sverige, og at de krige, Danmark havde begyndt, var

forsvarskrige for at komme Sverige i forkøbet. Verden skal ikke glemme, at

de svenske angreb, der havde til formål at fordrive Frederik 3., var ’’uhørligt

blandt lovlige oc kristelige potentater”.37

Skønt forfatterne til viserne og diverse skrifter er anonyme, er det samme

holdning, der kan findes i disse skrifter og hos Anders Mathiesen Ffjørring.

De anonyme forfattere tilhører under alle omstændigheder grupper i sam­

fundet med en vis uddannelse, men at teksterne generelt har vakt genklang,

er der næppe tvivl om, og det viser den indlysende frygt og had over for den

invaderende svenske hær og en opfattelse af den svenske (folke) karakter, der

må have sin rod i århundredgamle tvister mellem de to folk. Samtidig skinner

der antydninger af en dansk selvforståelse igennem, der også kan findes i det

21. århundrede.