193 / 219
12 Stormen på København som kunstmotiv
Fra samtidens prospekter
til eftertidens hyldest
Søren Mentz
Engang betragtede de europæiske kunstakademier historiemaleriet som den
fineste genre. Den satte nemlig store krav til kunstnerens evner. Motivets
historiske baggrund skulle studeres og fremstilles på en dramatisk og visuel
virkningsfuld måde. Kunstneren skulle male portrætter, opstille persongrup
per og skabe handlingens baggrund, hvad enten det var et landskab eller et
arkitektonisk rum. Sidst men ikke mindst havde motivet ofte et pædagogisk
sigte, f.eks. forherligelse af kongen og hans dynasti, og blev udført i repræ
sentative lokaler.
Stormen på København indgår i danskernes kollektive erindring og rum
mer de rette ingredienser til et dramatisk historiemaleri. Alligevel er der ikke
blevet udført mange malerier af begivenheden. Mens bataljen på voldene nat
ten mellem den 10. og 11. februar 1659, set med svenske øjne, var en skuf
fende afslutning på en ellers veludført militær aktion, kunne danskerne be
tragte forsvaret som en æresoprejsning oven på en katastrofal krig. I samtiden
fokuserede svenskerne derfor på andre krigsbegivenheder, mens danskerne
ikke fandt anledning til de store markeringer af nederlaget og tabet af Skåne,
Halland og Blekinge.
Senere blev stormen på København et oplagt kunstemne. Det heltemo
dige forsvar kunne bruges til at skildre helstatspatriotisme i slutningen af
1700-tallet, og i 1864 var den historiske parallelitet oplagt. Danmark havde
overlevet en national katastrofe i 1659 og ville også modstå presset fra Preus
sen, så længe nationen stod sammen. Selvom disse tiders historiemalerier ikke
kan bruges som primære kilder til den faktiske begivenhed, viser det hvordan
eftertiden benyttede stormen på København til at styrke det nationale sam
menhold.
Billedmediet er forførende. Når beskueren betragter et kunstværk, er det
ikke altid, at han forholder sig kritisk til de fortolkninger som ligget implicit