196 / 219
194
Søren Mentz
Svenske soldater under stormen på København a f ubekendt kunstner (Københavns Bymuseum).
scene, der muligvis kan være slaget ved Nyborg i november 1659. Det er
malet af Wolfgang Heimbach. Sådanne malerier skulle styrke Frederik 3.s
anseelse, men efter den militære katastrofe og tabet af besiddelserne i Syd
sverige blev den klassiske krigsretorik trængt i baggrunden. Tidligere havde
Christian 4. benyttet Kalmarkrigens afslutning i 1616 til at fremstille sig selv
som stridsmand, selvom krigen ikke var nogen overvældende militær triumf,
der ændrede magtbalancen i Norden. Umiddelbart efter freden udførte den
nederlandske kunstner Karel van Mander en storslået serie af vægtapeter til
Riddersalen på Frederiksborg Slot med krigens centrale begivenheder som
motiver.5
Også Christian 5. var langt mere interesseret i krig end sin far og fik ud
ført en række billedserier med motiver fra Skånske Krig (1675-79). I 1688
var Audienssalen på Frederiksborg Slot nyrestaureret efter en brand i 1665.
Rummet hylder den enevældige Christian 5. og visualiserer hans magt. I fel
terne under loftet udførte Claus Møinichen og Christian Morholt en billed
serie med triumferne fra Skånske krig, mens en tilsvarende serie af gobeliner
udsmykkede Riddersalen på Rosenborg. Endelig udførte den nederlandske
kunstner Romeyn de Fiooghe en række kobberstik fra krigen, bl.a. erobrin
gen af Helsingborg (1676). Mens Frederik 3. forståeligt nok var tilbagehol
dende med krigsretorikken efter tabet af de svenske besiddelser, blev den
gennemført med al fyrstelig selviscenesættelse af Christian 5. på trods af, at
Skånske Krig ikke var nogen dansk succes. Begivenhederne viste trods alt, at
Danmark kunne hamle op med de svenske våben.