![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0197.jpg)
198
Søren Mentz
Stormen på København 1659 udført afF.C. Lund ca. 1886 (Det Nationalhistoriske Museum på Fre-
deriksborgs arkiv).
den store Masse af Angribere, og at man derigennem kunde faa fremhævet
den overhængende Fare, som der var for Byen i det Øjeblik og den Ære, For
svarerne havde at slaa de stormende tilbage”.14
I 1885 forsøgte F.C. Lund igen, og denne gang var motivet mere i tråd
med bestyrelsens ønsker. Historikeren Edvard Holm var medlem af Frede-
riksborgmuseets bestyrelse, og som faghistoriker på universitetet var han ikke
altid venlig stemt over for historiemaleriets fortællende elementer. Sammen
blanding af fakta og fiktion var måske ikke noget problem for brygger Jacob
sen men Edvard Holm var betænkelig. Trods kritikken blev billedet bestilt,
men i et personligt brev til Lund pointerede Jacobsen alligevel, at der skulle
ske ændringer i kompositionen: ”Det er nemlig Bestyrelsens Ønske, at der gi
ves en livligere Fremstilling af de Stormendes Angreb paa Volden og, at Kon
gens Person fremtræder mere udpræget blandt de i Forgrunden fremstillede
Personer, blandt hvilke det tillige var ønskeligt, om man mere levende følte,
hvilken Spænding Kampen frembragte for dem, en Kamp hvoraf Danmarks
Fremtid var afhængig”15
Som det fremgår af citaterne, var det pædagogiske sigte med maleriet at
fremstille stormen på København som en eksistenskamp. Dengang var Dan
mark blevet frelst af en beslutsom konge, som havde opildnet befolknin
gens forsvarsvilje, selvom modstanderen var en af Europas bedste hære. Efter
1864-krigen stod landet i samme situation, men udviste danskerne samme
viljestyrke og offervilje, ville nationen klare sig igennem krisen.
At bryggeren ønskede at fremhæve kongens personlige indsats falder godt
i tråd med Frederiksborgmuseets generelle indsamlingspolitik. I 1882 tog be
styrelsen nemlig initiativ til at etablere et heltegalleri fra de slesvigske krige og