![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0200.jpg)
Stormen på København som kunstmotiv
201
rummet. Arvehyldningen 1660 blev museets første historiemaleri, og Han
sen forsøgte at distancere sig fra Wolfgang Heimbachs maleri fra 1660erne,
således at billedet viser processionen efter højtideligheden, hvorved kongen
og hans følge kommer i forgrunden. Maleriet er udført i 1880 næsten samti
digt med Carl Neumanns fremstilling af ”Den hollandske flådes ankomst til
København under belejringen 1658” og hans efterfølgende skildring af ”Pe-
der Bredal, der iser sine indefrosne skibe ud af Nyborg fjord” (1883).
J.C. Jacobsen døde i 1887 og hans planer for Frederiksborgmuseets ind
retning blev gradvis opgivet. Historie var blevet en videnskabelig disciplin
på Københavns Universitet i 1883, og Edvard Holm, der sad i Frederiks
borgmuseets bestyrelse, var en af fagets første tre professorer. I takt med at
den historiske kildekritik vandt frem, blev historiemalerierne reduceret til
en sekundær kilde uden betydning. Historiemalerierne på Frederiksborgmu-
seet fortæller ganske rigtigt ikke meget om, hvordan stormen på København
fandt sted. De kan heller ikke bruges til, at fremhæve Frederik 3.s indsats.
Billederne og deres ophavssituation er derimod fantastiske kilder til hvordan
man i tiden efter 1864 brugte fortiden til at styrke dansk national identitet.
Udover den professionelle historikers modvilje mod historiemaleriet blev
det også vanskeligere at få kunstnerne til at arbejde indenfor de bundne ram
mer. I 1800-tallets sidste årti vandt nye kunstæstetiske principper frem på be
kostning af den dramatiske, historiske fremstilling. Det mærkede F.C. Lund,
da han i 1888 tilmeldte sig en konkurrence om udsmykningen af Køben
havns Universitets festsal. Hans billede blev ikke kun afvist, men kunstan
melderne tog det overhovedet ikke alvorligt. Det var nemlig malet i ”fre-
deriksborgsk museumsstil” og det var ensbetydende med tilbageskuende og
gammeldags.21
v
Kritikken af Lunds maleri af Stormen på København har holdt ved. Palle
Lauring kaldte motivet for "dukketeateragtige uden styrke i det maleriske”.22
Den negative vurdering af Lunds evner som historiemaler deles i vidt omfang
af Sigvard Skov, som skrev om billederne fra Svenskekrigene i 1959. Lunds
maleri havde udmærkede fortællende egenskaber med de mange gennemar
bejdede personer og grupper, men den kræsne kender ville næppe ofre bil
ledet megen opmærksomhed, for ”det, der savnes, er den store kunstners ge
niale greb om emnet på en måde at også tilskueren gribes.”_J
Udsmykningen af Universitetets festsal
Udsmykningen af festsalen i universitetets hovedbygning på Frue Plads be
gyndte med at tage form i 1860. Grundtanken var at dekorere salen med en
række billedfremstillinger af historisk og kulturhistorisk indhold. Wilhelm
Marstrand malede bl.a. "Universitets indvielse i Vor Frue Kirke den 1. juni