199 / 219
Stormen p å København som kunstmotiv
197
I december 1859 brændte Christian 4.s gamle renæssanceslot. Bygningen
havde status af nationalt monument, og tabet var en katastrofe. Få dage efter
branden indledtes spontane pengeindsamlinger til slottets genopførelse. Kon
gen og staten fulgte trop, og i 1861 var der rejsegilde på Frederiksborg. J.C.
Jacobsen var involveret i slottets genopbygning og betalte løbende til istand
sættelsen. I 1877 foreslog han, at slottet blev indrettet til nationalt historisk
museum, et hjem for folkets historiske minder. Året efter blev Jacobsens mu
seum oprettet, og han gik straks i gang med at lægge planer for udsmyknin
gen af de mange tomme sale. Formålet var at genrejse danskernes nationale
selvværd efter tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Ne
derlaget i 1864 bragte Danmarks eksistens i fare og proklamationen af det
tyske kejserrige i 1870 forværrede situationen. Hvorfor skulle Danmark have
status af selvstændig nationalstat, når et land som Bayern blev inkorporeret i
det nye Tyskland? Dommedagsprofetierne gjaldede og forkyndte Danmarks
fortyskning.1
Genrejsningen af det danske folks selvværd lå bryggeren stærkt på sinde.
I Frankrig havde borgerkongen Louis Philippe etableret et museum på slot
tet Versailles i 1837. Formålet var at styrke franskmændenes selvtillid ovenpå
Napoleonskrigene ved hjælp af store fortællende historiemalerier, der viste
Frankrigs glorværdige fortid. Det nationalhistoriske museum på Frederiks
borg skulle være en dansk pendant til Versailles og stormen på København
passede fortræffeligt ind i Jacobsens museumsplaner.
Kunstneren F.C. Lund var optaget af motivet. Ifølge Illustreret Tidende
er Lunds første billede af stormen på København fra 1869, men dette motiv
kendes ikke i dag.12Til gengæld kender vi to billeder fra 1880. På det ene
maleri følger Lund tråden fra 1600-tallets skildringer. Begivenheden ses uden
for voldene, hvor de svenske soldater er i færd med at placere stormstiger på
bymuren. Dette billede måler 39 x 45 cm, mens det andet motiv er i stort for
mat (221 x 315 cm). På det store maleri befinder vi os for første gang på den
danske side af volden. Frederik 3. står til højre i billedet, ved siden af Danne
brog, men han ser passivt over mod de svenske soldater, som er i færd med at
klatre op ad stormstiger.13
Det store maleri sendte Lund til Frederiksborgmuseet, men bestyrelsen
kunne ikke lide udformningen af den historiske scene og forkastede det. I
1882 ønskede kunstneren Vilhelm Rosenstand at udføre et historiemaleri
med samme motiv, men heller ikke hans forlæg faldt i bestyrelsens smag. De
begrundede deres afslag på følgende måde: "Bestyrelsen er af den Mening, at
Stormen maatte fremstilles saaledes, at man fik en noget mere levende Fore
stilling om den voldsomme Kamp, der førtes paa det Punkt, hvor Hovedan
grebet fandt Sted, og da navnlig saaledes, at der gaves et tydeligere Billede af