194 / 219
192
Søren Mentz
i fremstillingen. Det er vigtigt at have billedets udgangspunkt for øje og un
dersøge den kulturhistoriske baggrund, det indgår i. Denne artikel vil følge
udviklingen fra samtidens billeder til eftertidens nationale fortolkninger af
heltemod og nationalt sammenhold. Materialet der behandles omfatter de
væsentligste billeder fra skiftende perioder i årene fra 1659 til 1800-tallets
slutning.
Samtidens billeder
Samuel Pufendorf blev i 1677 udnævnt til kongelig hofhistoriograf i Sverige
og bosatte sig i Stockholm. Her skrev han sit store værk om Karl 10. Gustavs
militære bedrifter, der indeholder flere kobberstik fra Københavns belejring.1
Det var almindeligt at illustrere denne type bøger og flere af stikkene fra felt
toget mod Danmark har Erik Dahlberghs tegninger som forlæg. Dahlbergh
var øjenvidne til begivenhederne og havde opbygget et indgående kendskab
til Københavns topografi efter sit ophold i hovedstaden umiddelbart før
krigsudbruddet. Et flot prospekt fra belejringens indledning (illustration 86)
viser den svenske hær uden for byen. Midt i billedet er Christian 4.s store la
degård ved Peblingesøen omspændt af flammer. Bag voldene ses Københavns
’’skyline” med kendte bygninger som Rosenborg, Børsen og Rundetårn. Sel
ve stormen er også gengivet i bogen (illustration 94). Byprospektets mørke
toner skaber en nattestemning, og rundt omkring på stikket rykker svenske
styrker frem mod voldene. Billedet giver en oversigt over hele kamppladsen,
og er ikke en autentisk gengivelse af nattens forløb.
Dahlbergh var en fremragende tegner. Han havde studeret i Frankrig og
stiftet bekendtskab med franske krigsbilleder f.eks. Jacques Callots kobber
stik af ”La Rochelles erobring” (1628), hvor man også ser de marcherende
soldater.2
Udover den litterære genre følte svenskerne ikke behov for at gengive kri
gen mod danskerne i kunsten. Da Johan Philip Lemke udførte en frise, be
stående af 12 slagscener til Drottningholm Slot uden for Stockholm, var kun
tre motiver fra krigen mod Danmark. Udover slaget ved Ivernæs er det Karl
Gustavs dristige overgang over Lillebælt og Storebælt, som fremstilles. Resten
af frisen viser scener fra det polske felttog.
I slutningen af 1658 ankom den hollandske hjælpeflåde til København.
Flere kunstnere var med ombord og de malede eller tegnede deres oplevelser.
Daniel Vertangen (ca. 1598-1681) har formentlig udført et maleri, som fin
des i samlingen på Rosenborg. Det viser svenskernes opmarch uden for vol
dene under stormen på København, og selvom kunstneren næppe har været
øjenvidne til scenen, tyder detaljerigdommen på, at kunstneren har studeret
området. Det dystre sceneri forstærkes af nattens mørke, der kun bliver op-