StormenPåKøbenhavn

188

Jens Chr. VJohansen

1 Anders Matthiesen var født i Hjørring i 1609 og døde i København i 1678. Efter universi

tetsstudierne blev han i 1637 kaldet til præst ved Vartov, hvor han forblev indtil sin død.

2 Litteraturforskeren Julius Paludan anfører, at det drama, der i det følgende vil blive lagt

mest vægt på, var det sidstskrevne. Julius Paludan: Renaissancebevægelsen. Danmarks lit

teratur mellem Reformationen og Holberg, 1896.

3 Anders Matthiesen Hjørring: Leyers vang. Dett som er passeredi i Siælland, Møen, Falster,

Lolland fra Martij Maanedt 1659, Det kgl. Bibliotek, Håndskriftafdelingen. Den Rostga-

ardske Samling 84, oktavo. Dramaet kan ikke være skrevet senere end i slutningen af 1659,

eftersom Hjørring af dramaet lader forstå, at Corfitz Ulfeldt opholdt sig i Skåne, hvor han

havde slået sig ned efter Roskildefreden, da han var gået i svensk tjeneste. Julius Paludan be

tegnede dramaet som ’’aldeles udramatisk”, se Karen Weiss-Petersen: A.M . Hjørings sam

tidshistoriske skuespil fra svenskekrigenes tid, 1973, s. 23.

4 Matthiesen Hjørring, Leyers vang, 3. akt, scene 6.

5 Anders Matthiesen Hjørring: Antiochus’ politiske tragedie om Svenske Politi udi Dan-

marck. Det er Hvorledis Svensken holdt Hus udi Danmarck oc Sønderlig i Siælland fra den

11 Aug 1658, Det kgl. Bibliotek, Håndskriftafdelingen. Den Rostgaardske Samling 83, ok

tavo.

6 Matthiesen Hjørring, Leyers vang, 3. akt, scene 2.

7 Sst. 1. akt, scene 4.

8 Det kunne være Birkerødpræsten Henrik Gerner, der var en ledende skikkelse i den danske

modstand i Nordsjælland, men det er spekulationer.

9 For en diskussion af begrebet fædreland, se Gunner Lind, Gamle patrioter: Om kærlighed

til fædrelandet i 1600-tallets Danmark, i Hans Jeppesen

m.fl

. (red.): Søfart-Politik-Identi-

tet tilegnet Ole Feldbæk, 1996.

10 Matthiesen Hjørring, Leyers vang 4. akt, scene 3. Hvis der var tale om Henrik Gerner

(1629-1700), blev han som bekendt ikke henrettet, men endte sine dage som biskop i Vi

borg. Mens han sad fængslet på Kronborg, var han ikke i tvivl om, hvad der ventede ham,

og han nedskrev sine sidste betragtninger i skriftet ”D. Hendrich Gerners Talle da Hand

Effter Kongen af Sverrigs Befalling skulle ueret Hen Rettet 1659 mens dog Effter kong E

3 fortalle blef perdoneret”, Det kgl. Bibliotek, Håndskriftafdelingen. Gerner blev således i

sidste øjeblik benådet af Karl 10. Gustav. Skriftet befinder sig i Karen Brahes bibliotek på

Landsarkivet i Odense, og det er påfaldende hvor lidt uvilje, der i skriftet skinner igennem

imod den svenske besættelsesmagt.

11 Matthiesen Hjørring, Leyers vang 3. akt, scene 1.

12 Sst. 3. akt, scene 5

13 Et gæt på, at det er en fejlskrivning for Riga, er næppe ved siden af; sst. 3. akt, scene 4

14 At definere begrebet propaganda synes generelt at resultere i for omfattende definitioner,

derfor følger jeg den spanske professor Ingrid Schulze-Schneider, der i La leyenda negra de

España. Propaganda en la guerra de España (1566-1584), 2008, s. 84 har listet en række

elementer, der bør diskuteres: satire for at latterliggøre modstanderne, fremhævelse af egne

ledere, udbredelse af falske rygter om hændelser og om modstandernes kvaliteter, fortsatte

gentagelser således at løgne og overdrivelser gøres til sandheder, forsimpling af komplekse

forhold for at reducere disse til sort-hvide dikotomier, skabelse af negative stereotypier af

modstanderne og misinformation og tavshed om modstandernes handlinger.

15 Karl 10. Gustavs interesse for Skåne kom også frem i Anders Matthiesen Hjørring: Den

tredje Part: Vandkonsten. Dett som er Passerett for Kiøbenhaffn ved Vesterport, Øster

port oc for Christianhaffn paa Ammager fra den 28 October 1658 da Svensken opreigste

fra Varto oc Vesterport oc slog sin Leyr i Brønshoy indtill Martij Maanedt 1659, Det kgl.

Bibliotek, Håndskriftafdelingen. Den Rostgaardske Samling 82, oktavo, hvor der skrives:

Henvisninger