191 / 219
Svenskerne er ikke til at stole på
189
’’Haffuer du dett ey hørt tillforn /Att hand altid har skalckhed till Skaane”.
16 En diskussion af ophavet til disse holdninger kan findes i Fredrik Persson: Ett historiskt
grånsoverskridande? Regionerne Oresund och Skåne som historiska konstruktioner, i
Fredrik Nilsson
m.fl. (red.): Oresundsgrånser. Roreiser, moten och visioner i tid och rum,
2007.
17 Matthiesen Hjørring, Leyers vang 3. akt, scene 2.
18 Sst. 2. akt, scene 5.
19 Anders Matthiesen Hjørrings opfattelse af forholdene i Sverige synes i meget høj grad at
være farvet af krigssituationen. Bønderne på Falster blev også gjort lidt mere frie, end de
var, eftersom de var vornede, og derfor ikke kunne forlade godset uden herskabets tilladelse,
mens denne institution fandtes ikke i Sverige. De svenske selvejerbønder (hvoraf der gan
ske vist var langt flere end i Danmark) blev regelmæssigt indkaldt til deltagelse i rigsdagene,
mens de danske myndigheder ligeså konsekvent negligerede de danske bønder ved de me
get få stændermøder, der blev afholdt mellem Reformationen og Enevældens indførelse.
20 Matthiesen Hjørring, Leyers vang 3. akt, scene 4.
21 Sst. 4. akt, scene 1
22 Sst. 3. akt, scene 6
23 Sst. 3. akt, scene 2
24 Sst. 5. akt, scene 5
25 Fordansket Feldt-bassune hvor ved formanis Danmarck imod Sverig freudig at gribe til Va-
aben oc den tapfer at føre, 1657.
26 Svenskens Harejact paa Amager, A ff det Hollandske egentlig udset oc fordansket, 1658.
Erik Dal omtaler digtet som pralende, men det kan sagtens tænkes, at det netop har været
den propagandaeffekt, forfatteren har villet understrege.
27 Danmarckis høybetrengde Undersaatter, kortelig oc klageligen udfører Svenskens barbari
ske Inhumanitæt, som de med Piynderen Skienden og Brenden, haffver øffvet udi alle de
Danske Provincier oc Lande, Componeret aff G. A. E., 1660.
28 Den dødes Kongis Caroli Gustavi Klagemaal med paafølgende Tacksigelser derfore, stjlet
aff Een som Paa JEsum Haaber, 1660.
29 Kronologien i digtet tyder på, at forfatteren har taget udgangspunkt i Roskildefreden og er
forbitret over, at svenskerne så hurtigt brød freden.
30 Den døde Kongis Caroli Gustavi Klagemaal med paafølgende Tacksigelser derfaar, s. 6.
31 Discurs eller Samtale imellem tvende Personer, offver nerværende Krjg oc Svenskens ulouli-
ge Offverfald, saa vel som deris løse oc ugrundede Argumenter, med huilcke saadan Uchri-
stelig Gierning besmyckes, en huer til Opliussning som icke ret kiender de Svenske, der
hoes alle erlige Indbyggere, som elsker deris Konge oc Fæderne-Land, til Opmuntring, vel-
meent publiceret oc forrestillet, 1658?.
32 Det anonyme skrift opføres i Bibliotheca Danica som trykt i 1655, skønt der på titelbladet
ingen oplysninger findes om trykkeåret, og efter indholdet at dømme må det være trykt ef
ter stormen på København og kort tid før fredsslutningen i 1660.
33 Discours eller Samtale imellem tvende Personer, s. 2
34 Sst. s. 4.
35 Sst. s. 5.
36 Sst. s. 10.
37 Sst. s. 28.