184 / 219
Jens Chr. VJohansen
Anders Matthiesen Hjørring varpræstpå Vartov, som i dengang varplaceret udenfor Københavns volde.
Under svenskernes belejring måtte Hjørring til sin store fortrydelse forlade Vartov, der her ses yderst til
venstre på et udsnit a f Pufendorf stik a f belejringen. Detfrem går tydeligt at Vartov lå yderst udsatfor
krigshandlingerne (Københavns Stadsarkiv).
fordi den er udsprunget af en viden om, at svenskernes handlinger har rod i
deres (folke)karakter. Så tidligt som i første akts første scene er den person,
der går under navnet
Simplicist,
og som synes at være Hjørrings alter ego, klar
over den svenske konges hensigt: ”Hand stræber med List oc Wold /Dan-
marckis Krone att behold”. Men allerede i det førstskrevne drama
Antiochus
politiske tragedie om Svenske Politi udi Danmarck. Det er Hvorledis Svensken
holdt Hus udi Danmarck oc Sønderlig i Siallandfra den 11 Aug 1658
skriver
Hjørring:5 ”Men att Svensken hand i sinde /Kronen oc Landett att vinde /
Danske kong oc hus fordriffue /Oc self Rigett mectig bliffue”
Kort tid senere lader Hjørring i Leyers vang den svenske konge sige om
belejringen af København: ”Jeg har jo det hele Land /Den fleck jeg vist fan
ge kand”. Den svenske konge er dog klar over, at der skal mere til end åben
kamp mod danskerne, førend sejren bliver svensk, der skal list til, ’’Jndtill vi
faar dett vi vill”.6Til denne udtalelse kommenterer
Simplicist
’’Lader Sven
sken tage fatt / Det ene Land efter det andet”. Han advarer således mod at
lukke øjnene for den svenske snuhed, for hvis man gør det, vil det gå galt. En
anden figur med den lidt kryptiske titel
K ortvillig råd
er inde på tilsvarende
tanker, når han siger: ’’Svensken tenckt ingen haffde Øyen /Till att see hans
Sckalckhed oc Løyne”.7
Den svenske konge ved udmærket, hvorledes han skal behandle de dan
skere, der havde gjort modstand mod den svenske invasion. Om en dansker,
der sidder fængslet i Helsingør,8 siger den svenske auditør: ”Hand meent vi
kunne ey fortencke /Att han giorde saadan rencke / Hans fædreneland til
gode /Som var under fienden fode”.9Da den svenske konge hører disse ord,