StormenPåKøbenhavn

176

Peter Wessel Hansen

Det blev i vidt omfang betragtet som de handlendes og håndværkernes ansvar

at sørge for en retfærdig pris og spredning af resurserne. Dette var en gan

ske logisk strategi set i lyset af den resurseknaphed, der generelt prægede det

tidligt moderne Danmark. Store dele af befolkningen levede under forhold,

der var ensbetydende med, at selv små uregelmæssigheder i høst og udbytte

- for ikke at tale om de ofte tilbagevendende krige, epidemier, husdyrsyg

domme og misvækst - kunne være ensbetydende med mangel eller ligefrem

hunger og fattigdom. Samfundet var derfor præget af overlevelsesøkonomi

og en forestilling om, at alle goder var begrænsede og at den enes død var

den andens brød. En forestilling der ikke var helt i uoverensstemmelse med

virkeligheden.2j

Langt fra alle kunne belave sig på at lauget trådte støttende til i krisesitua

tioner. Her trådte myndighederne ind i en beskyttende rolle - helt i lighed

med hvad de kristne skolastikere prædikede. Søren Bitsch Christensen har

i sin ph.d.-afhandling

Monopol, marked o g magasiner

vist, hvordan moralsk

økonomi og retfærdige priser kom til udtryk i Danmark, når de lokale myn

digheder tog forbrugernes parti og sikrede såkaldte rimelige priser i en række

kriseår i 1700-tallet. Købstædernes magistrater greb således ind med konfi

skation og forbud mod udførsel, når grådige mellemhandlere spekulerede i

de høje kornpriser, en dårlig høst altid medførte. I sådanne år måtte myn

dighederne ofte presse købmændene til at sælge korn til byernes indbyggere

eller de offentlige kornmagasiner. Desuden førtes der også på statsplan en

aktiv moralsk-økonomisk madfordelingspolitik, som bl.a. havde til formål at

afværge hungersnød hos landets fattige. Det skete f.eks. at statsmagten lagde

pres på kornhandlerne - præcis som vi ovenfor har set, myndighederne gjor

de det med de handlende under Københavns belejring.24

Fødevaretakster efter Københavns belejring

Myndighedernes fordelingspolitik på fødevareområdet under Københavns

belejring indplacerer sig således i den kristne tradition om en moralsk øko

nomi og de retfærdige priser, som Middelalderens og Renæssancens skola

stikere var store fortalere for. Man fandt det nødvendigt at gribe ind med

prisregulerende foranstaltninger i det øjemed at sikre alle borgere adgang til

livsfornødenheder som korn, kød, fisk og brændsel. Det kan betvivles, hvor

succesfulde disse tiltag i praksis var. Der findes i hvert fald vidnesbyrd om, at

varer, der var omfattet af bestemmelser om maksimalpriser, solgtes til langt

over, hvad der var tilladt.

Myndighedernes regulering af markedspriserne under belejringen kan så

ledes betragtes som en kriseforanstaltning. Men markedet blev ikke givet fri

ved krigens afslutning. Myndighederne fortsatte deres kontrol med markedet