174 / 219
172
Peter Wessel Hansen
I oktober 1658 kom den hollandske flåde det indesluttede København til undsætning. Forudfor dette
udkæmpede de svenske og hollandskeflåder et mægtigt søslag i Øresund. Her gengivet affan Abrahamsz.
Beerstraaten i 1660 (Nederlands Scheepvaart Museum).
ryttere og soldater med bøsser og gevær, thi denne dag kom der ret stor Guds
velsignelse til torvs, som de hollandske fra Bornholm og andet steds førte hid
og solgte, som høkerske havde købt og slagtet, at fattige folk, som ikke kunne
købe store høveder, kunne få sig små stykker”.7
Forsyningerne vedblev til svenskernes store fortrydelse at strømme til Kø
benhavn de følgende måneder, hvorfor svenskerne i juni 1659 intensiverede
søblokaden og opbragte flere forsyningsskibe. Svenskernes tiltag kunne mær
kes i den blokerede by og den 22. juni skriver Wallensbech: ”Den dyre tid
tiltager nu /som ikke kom i vores hu, /den tomme kurv og torvespand /har
ikke kød til nogen mand”.8 Til de sultne københavneres held måtte sven
skerne imidlertid atter hæve søblokaden ved den dansk-hollandske flådes an
komst til Øresund den 3. juli og herefter var byens forsyningslinjer igen åbne.
Også den engelske flåde spillede en vigtig rolle i provianteringen af Køben
havn. Hjørring beskrev, hvordan de engelske skibe ”går på Skåne og Sjælland
at hente stude og allehånde levende kvæg, så og brændeved, smør ost og an
det at føre os til ret idelig, moksen hver dag”.9
Herefter lykkedes angiveligt ikke svenskerne at blokere byen igen udover i
en kort periode i marts 1660. Efter fredsslutningen vovede man først at åbne
byens porte igen, da svenskerne havde forladt Sjælland. Den 14. juli 1660 af
holdt man den første torvedag, hvor bønder og handlende fra hovedstadens