41 / 219
3 Som om de skulle besidde og bebo den
i 100 år. Fæstningslejren Karlstad
M a r i a K a r g a a r d
Idagene efter undertegnelsen affreden iKøbenhavn den 27. maj 1660 var
der travl trafikmellem København og det, der senere skulle blive hovedsta
dens nordvestkvarter ved Bellahøj og Brønshøj
.1
Iknap to år havde der her
fraden svenske fæstningslejrværet skarptopsyn og kontrol med færdslen iog
omkring den danske hovedstad, og nu, hvor man atterkunne bevæge sigfrit
omkring, var københavnerne ivrigeefteratbesigtige deres vogteres kvarter.
Det var etimponerende syn, der mødte københavnerne. "Samme lejrvar
vidt begreben, større end Københavns by”,skrev en anonym københavner i
sin dagbog efter sin visithos svenskerne. "Der var skønne værelser og huse,
(...) i mange værelser var gulvene belagt med fliser, der var skønne styk
ker omkring stuerne, deslige havde deres gemakker skønne vinduer, døre og
jernkakkelovne og var meget vel udstafferet.Var meget fastmed volde, skan
ser, runddeler, meget stærkt befæstet; de havde befæstet og forvaret sig, som
om de skulle besidde og bebo den i100 år
”.2
Lejren fiksenere navnet Karl
stad, opkaldt efterden svenske konge Karl 10. Gustav.
Også idag bliver man let fascineret afhistorien om fæstningslejren, der
set ilyset afdatidens fæstningskrige ikke var overvældende istørrelse, men
ifunktion ekstraordinært længe. Historien om Karlstad giver en enestående
mulighed for at komme tættere ind på livet afde mennesker, der oplevede
Karl Gustav-krigene. Både dem, der levede ilejren, og de lokale bønder, der
måtte levemed lejrensom nabo. Ikke mindst iBrønshøj leverhistorienibed
stevelgående og eren del afde minder, der gør det muligt athævde etlokalt
identitetsfællesskab og en særegenhed iforhold tilstorebror København
.3
Faktiskerde eneste, der ikke har fundet Karlstadvedkommende, nok hi
storikerne. Selv o m der både på dansk og svensk side erforsket en del iKarl
Gustav-krigenes historie, har historikerne primært beskæftiget sig med de
rent militære og politiske spørgsmål. Kulturhistorien og fortællingen o m det
levede livunder krigen er stort set blevet overladt tilde skønlitterære forfat
teres fantasi med Carit Etlars
Gøngehøvdingen
som det åbenlyse eksempel
.4